Hos Plaza går de den grønne vej

Måske du har opdaget, at Rosengårdcentret er blevet certificeret bæredygtig? Det er vi naturligvis ret stolte af, men det er ikke kun selve centret, der arbejder hårdt hen imod det bæredygtige. Det gør vores mange butikker selvfølgelig også.

Ud med plastik!

Når du for eksempel besøger smykkeforretningen Plaza i Grøn Gade, er der mere end bare glitrende ædelstene og smukke stilarter på hylderne. Først og fremmest går de aldrig på kompromis med noget som helst i deres arbejde – fra service til det tekniske håndarbejde. Men heller ikke i forhold til bæredygtighed. Hos Plaza ønsker de nemlig at tage et stort ansvar og mindske det forbrug, som smykkebranchen genererer, og det gør de blandt andet ved at skifte alt deres plastikemballage ud med emballage af bionedbrydelige genbrugsmaterialer. For som de siger, så er det at vælge nedbrydelige materialer fremfor miljøbelastende plastik et lille vigtigt skridt på vej mod et grønnere og mere bæredygtigt samfund.

Bæredygtige smykker

Én ting er emballage og indpakning, når du køber et smykke. Noget andet er selve smykket. For hvorfor ikke gå hele vejen, når det gælder bæredygtighed? Derfor finder du smykkebrandet LUSH LUSH i Plaza’s glasmontre. Et brand der støtter op om den grønne profil ved at producere alle deres forgyldte smykker af 22 karat genbrugsguld. Stilen er nonchalant, sexet og enkel på samme tid. LUSH LUSH er inspireret af hverdagens muser, og smykkernes look trækker på både casual coolness og boho nordic. Miks og match, som du lyster. Ovenikøbet med god samvittighed.