ENERGITILTAG

Igennem de sidste mange år har vi gjort forskellige tiltag for at spare på centrets strømforbrug. Det er særligt aktuelt lige nu, hvor vi alle gør, hvad vi kan, for at holde øje med forbruget. Og hvis du ikke har lagt mærke til, at der faktisk er skruet ned for lyset, når du besøger os, er det helt perfekt – målet er nemlig at spare så meget strøm som muligt, uden at gå på kompromis med den gode kundeoplevelse.

  • Vi skifter løbende al vores belysning til LED – også vores julelys.
  • Vi tænder lyset i centret senere og slukker tidligere.
  • Vi kører nedsat lysstyrke i hele centret – også selvom du ikke kan se det.
  • Vi har et nyt CTS-anlæg, som giver bedre styring med vores køl, lys og ventilation. Det sparer særligt energi om sommeren, hvor nedkøling
    er nødvendigt.
  • Vores tekniske team holder øje med, om der er lys tændt, som ikke er nødvendigt og kontakter butikkerne, hvis det sker.

Vores tiltag betyder, at vi har sparet over 1 million kwH i 2022 i forhold til 2019, hvor vi før 2022 sidst havde et fuldt åbent center. Det vil sige, at vi i 2022 har minimeret vores strømforbrug med over 25 % i forhold til 2019. Vi har sparet yderligere 28 procent i 1. kvartal 2023 sammenlignet med 2022.