fri parkering de første 90 minutter

Du parkerer gratis de første 90 minutter. Herefter koster det 10 kroner pr. påbegyndt time.
Bilens nummerplade registreres automatisk ved ind- og udkørsel.

Sådan kan du betale for parkering, hvis du besøger os i mere end 90 min:

  • Betalingsautomat, der er placeret ved alle ind- og udgange til centret. Betalingsautomaterne benyttes når du forlader centret, hvorefter du har 15 minutter til at forlade parkeringsområdet.
  • Autopay-appen. Registrer din bil og dit betalingskort i appen, hvorefter betalingen sker automatisk når du forlader parkeringspladsen.
  • EasyPark-appen. EasyParks app fungerer ved Rosengårdcentret som ved øvrige parkeringsområder. Registrer din bil og betalingskort i appen, og sørg for at tjekke, om din parkering skal startes manuelt eller er indstillet til automatisk.
  • Via Autopays hjemmeside op til 48 timer efter udkørsel: www.autopay.io/pay

Betales der ikke senest 48 timer efter udkørsel, eftersendes regningen inkl. servicegebyr på 95 kr.

4 timers gratis parkering ved biografen
Skal du i biffen i Vue, får du 2,5 timers ekstra gratis parkering, så du har 4 timers gratis parkering i alt. Din parkering skal registreres inde i biografen.

Vi glæder os som altid til at se dig i centret.


FAQ – Parkeringsregler i Rosengårdcentret

Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om vores nye parkeringsregler. Finder du ikke svar på det, der undrer, er du velkommen til at kontakte os via formularen her.

Hvad skal der ske med parkeringsforholdene i centret?

Vi indfører nye parkeringsbetingelser. Parkering vil fortsat være gratis de første 90 min. Efter 90 minutter koster parkering blot 10 kroner pr. påbegyndt time. Betingelserne er gældende hele døgnet.

Fra hvornår træder de nye parkeringsbetingelser i kraft?

De nye betingelser træder i kraft fra 4. maj 2026 kl. 9.00.

Skal jeg registrere min bil, hvis jeg parkerer mindre end 90 minutter?

Hvis man forlader parkeringspladsen indenfor 90 minutter, er registrering ikke nødvendig.

De 90 minutter tæller fra bilen registreres ved inkørslen til parkeringsområdet til udkørsel fra parkeringsområdet.

Ender man alligevel med at være på parkeringsområdet mere end 90 minutter inden man kører ud, kan der betales inden for 48 timer via autopay.io/pay.

Hvor og hvordan betaler man?

Din nummerplade bliver scannet ved ind- og udkørsel.

Hvis du har registreret din bil via Autopays mobilapp, på Autopays hjemmeside eller i de opsatte automater når du går ud af centret, sker betalingen helt automatisk, når du forlader parkeringspladsen.

Glemmer du at registrere din parkering, mens du er her, kan du registrere den inden for 48 timer på Autopays hjemmeside på www.autopay.io.

Det vil derudover også være muligt at bruge Easyparks app til både registrering og betaling.

Hvis du har parkeret i mere end 90 minutter og ikke har betalt eller registreret dig indenfor 48 timer, sender parkeringsselskabet en opkrævning på det skyldige beløb samt et administrationsgebyr på 95 kr. Der udskrives ikke bøder.

Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at betale?

Hvis du glemmer at betale, har du 48 timer til at gøre det efterfølgende. Du kan gå ind på Autopays hjemmeside på www.autopay.io., hvor du kan taste din nummerplade og se, hvad du mangler at betale.

Hvad koster det i timen at parkere hos Rosengårdcentret?

De første 90 minutter er gratis, herefter koster det 10 kroner pr. påbegyndt time.

Hvilke betalingsmetoder er der?
  1. Betalingskort ved betalingsautomaterne, der er placeret ved alle ind- og udgange til centret
  2. Autopay-appen
  3. EasyPark-appen
  4. Via Autopays hjemmeside op til 48 timer efter udkørsel: www.autopay.io/pay

Betales der ikke senest 48 timer efter udkørsel, eftersendes regningen inkl. servicegebyr på 95 kr.

Hvad nu, hvis jeg skal i Vue biografen?

Du får 2,5 times ekstra gratis parkering, så du har fire 4 timers gratis parkering i alt. Herefter koster det 10 kr. pr. påbegyndt time. Du registrerer din bil ved indgang til biografen i Vue.

Hvilke parkeringsarealer drejer det sig om?

Dem alle. Der vil dog være ét område med gratis parkering til ansatte i Rosengårdcentret.

Bemærk også, at p-området for enden af Tagtækkervej, ved Asia Restaurant, ikke er ejet af Rosengårdcentret og derfor har egne regler.

Hvor lang tid har jeg til at forlade parkeringspladsen, når jeg har tjekket ud?

Når du har tjekket ud via parkeringsautomat, har du 15 minutter til at forlade parkeringspladsen.

Kan man få gratis parkering hvis man fremviser handicapkort?

Betingelserne for 90 minutters gratis parkering og derefter 10 kr. pr. påbegyndt time, er ens for alle.

Vil parkeringsområdet kontrolleres af fysiske P-vagter?

Nej, der vil ikke være fysiske p-vagter på Rosengårdcentrets parkeringsareal, der udsteder afgifter. Kameraer vil registrere tidspunkter når du kører ind og når du kører ud, og det er kun den ekstra tid udover de 90 minutter du opkræves for.

3.000 parkeringspladser

3.000 parkeringspladser

Ladere til el-biler

Ladere til el-biler

Babylounge

Babylounge

Handicap faciliteter

Handicap faciliteter