DIY: Put duften af sommer på flaske

DIY: Put duften af sommer på flaske

Der findes intet bedre end dansk sommer, og nu kan du forlænge årstiden langt ind i efteråret med din egen personlige sommerduft. En af de største tendenser i øjeblikket er at skabe sin egen personlige duft, så bliv inspireret og put sommeren på flaske.

Kender du… duften?

Duften af dig er på mange måder med til at kendetegne, hvem du er – eller hvordan du bor. Sødt og drømmende, eller måske eksotisk og stringent? Vi er med sikkerhed mange, der kender følelsen af at træde ind i et hjem, hvor duften ofte forbinder os med det menneske, vi har en relation til. Det er en virkelig spændende proces at skabe sin egen personlige duft med alle ens yndlingsingredienser, og duften kan bruges på et hav af måder.

Shop med næsen
Hos Helsam kan du finde et stort udvalg af duftolier, og de kan blandes på kryds og tværs. Duftolierne er meget koncentrerede, og de skal derfor fortyndes. De kan optages gennem indånding eller som lokalbehandling på huden. Prøv fx blande duftolier i din bodylotion, creme, peeling, badesæbe eller i face mist for at personliggøre duften – det er kun fantasien, der sætter grænser.

Sådan gør du
1. Først skal du beslutte, hvilken duft du gerne vil lave. Skal den være feminin, maskulin, frisk, sød eller noget helt andet? Det er en rigtig god idé at dufte til olierne sammen og hver for sig. På den måde kan man hurtigt fornemme, om de skaber en fin balance.

2. Derefter skal du beslutte, om du ønsker at lave en duftspray, eller du ønsker at give din bodylotion, peeling eller noget helt tredje en personlig duft. Vi tager udgangspunkt i en duftspray, som kan bruges til ansigtet eller i hjemmet.

3. Når du skal blande duftolierne, er det en god idé at starte ud i en lille skål, indtil du er tilfreds med duften. Når du har fundet den perfekte kombination, blandes duftolierne sammen med den parfumefri face mist.

Vores blandingsforhold er følgende:
2 dråber vanilje
2 dråber liljekonval
3 dråber blodappelsin
3 dråber vildrose

4. Når din duft er færdigblandet, kan du hælde indholdet i en smuk glasflakon fra Søstrene Grene og binde et par fine blomster fast. Blomsterne kan findes i naturen eller hos den lokale blomsterhandel. På den måde får du både en skøn duft og en smuk dekoration, der pynter og skaber personlighed i hjemmet. Små sprayflasker fra Søstrene Grene er også meget velegnede til formålet.

Indkøbsliste
Flakon, Søstrene Grene, til 32,80 kr.
Snor, Søstrene Grene, 18,80 kr.
Liljekonval duftolie, Helsam, 45 kr.
Vanilje duftolie, Helsam, 40,95 kr.
Vildrose duftolie, Helsam, 45 kr.
Blodappelsin æterisk olie, Helsam, 50,95 kr.
Parfumefri mist fra Ecocking, Helsam, 169,95 kr.
Blomster fra naturen til pynt

Vil du gerne forkæle din næse lidt mere? Få inspiration til årets sommerduft lige her.

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.