Her er årets gaver til konfirmanden

Det kan være svært at finde den rigtige konfirmationsgave til en konfirmand, som ikke rigtigt ønsker sig noget. Bare rolig: Vi har samlet bud på gaver til ham og hende i flere prisklasser.

Kan du ikke bare selv finde på noget?

De første konfirmationer nærmer sig og det kan ind imellem være en umulig opgave at hitte på, hvad dælen man skal forære til de smukke unge mennesker. Så hvis du kender en vordende konfirmand, der svarer ”jeg ønsker mig penge – ellers så bare find på noget,” og ikke ved, hvad du skal gøre af dig selv, har vi samlet årets bedste bud i forskellige prisklasser herunder.

Gaver på budget

Til hende
Det er ikke kun skoene, håret og tøjet, der skal være i orden. Det skal telefonens udseende selvfølgelig også! Så hvis du kender en moderigtig konfirmand, der elsker sin telefon meget højt, hvorfor så ikke forære hende lidt lir til elektronikken og give et cover, som gør det endnu sjovere at sende snaps til veninderne eller flashe den i skolen? We Cover You har masser af muligheder.

Onsala Collection cover, pr. Stk. 229,- fra We Cover You

Til ham
Hvis du skal finde en gave til ham, som kun er ude af gamerstolen denne ene gang om året, så forær ham et gamertastatur, der kan gøre det endnu sjovere for ham at teste alle de spil, han sikkert får til sin konfirmation. Tastaturet har programmerbare baggrundsbelyste taster og kan justeres helt ned til mindste detalje (nej, vi vidste heller ikke, at et tastatur kunne være så kompliceret.)

Razer Cynosa Chroma gamertastatur, 549,- fra Power

Dem i mellemklassen

Til ham
Et par gode solbriller er en gave som kan holde i årevis, hvis ellers man passer godt på dem – og det er helt sikkert ikke én, han forventer du kommer med! Han har nok aldrig været så velklædt, som han er på denne dag, så det er med at udnytte festlighederne og give ham et par shades, som kan sætten prikken over i’et. Nu mangler vi bare solskinsvejret!

Rayban Solbriller, 1098,- fra Synoptik

Til hende
Et smykke er en tidløs, smuk og betænksom gave, som aaaaldrig går af mode. Heller ikke til en konfirmation. Man kan nemlig aldrig starte sin smykkesamling for tidligt – og det er noget helt specielt at få et smykke, som kan minde om den særlige dag mange år ude i fremtiden. I Plaza finder du masser af glitrende smukkemuligheder – fx denne guldhalskæde, som vi er helt vilde med!

Guldhalskæde med stor perle, 1200,- fra Plaza

De helt store

Til fotografen
I dag tager alle billeder med deres telefon, men det er så meget sjovere at tage nogle ordentlige billeder, hvor der både kan leges med lys, lyd og perspektiv. Hvis du kender en konfirmand, som har et godt øje for detaljer og elsker at være kreativ, så forær ham eller hende et spejlrefleks med uendelige anvendelsesmuligheder – fx med en sød scrapbog til, så gaven bliver helt personlig.

Nikon D3500 M/ 18-55 MM – 3499,- fra Click

Til festaben
Hvis du kender en konfirmand, som ikke holder sig tilbage på floor, så forær ham eller hende en robust højtaler, som både kan holde til at lægge soundtrack til teenageværelset og komme med ud til fest. Den vilde højtaler holder batteri i helt op til 24 timer og har (ej at forglemme) et smukt ydre, som vil kunne passe ind hos selv den mest kræsne hovedperson.

BEOlit højtaler, 3200,- fra Power

Vi har masser af gode tilbud til konfirmanderne, når de besøger os på Blå Mandag – se den fulde liste her.

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.