Sarahs julelækkerier
18. december 2019DIY,Jul,Liv & Stil,Opskrifter
Sarahs julelækkerier
Den søde juletid handler om hyggelige stunder med familien og byder på en masse søde sager. Vores ambassadør Sarah Lykke har fundet opskriften på søde sager, der ikke kun skaber hygge på grund af den gode smag, men også fordi de har et flot og enkelt udtryk, der pynter på julebordet. Gør Sarah kunsten efter, og fyld bordet med smukke fyldte chokolader.
Af Sarah Lykke – @sarahlykkeforgaard
Fyldte chokolader med passionsfrugt
Chokolade og passionsfrugt er den perfekte smagskombination her i julen, hvor vi propper os med søde sager. Lidt af det søde og lidt af det friske, så vi ikke får følelsen af, at det bliver alt for tungt. Og de fyldte chokolader er supernemme at lave, også hvis du ikke har den store erfaring i køkkenet – jeg taler af erfaring. Følg min opskrift, og overrask familien med de smukkeste lækkerier på julebordet.
Opskriften giver 24 små chokolader.
Form fra Cook & Baker kan købes i Imerco Home til 129,95 (69,96 på tilbud)
Passionsfrugter købt i Føtex (5 for 20,-)
Hvid chokolade fra Budget købt i Føtex (2 for 15,90)
Guldstøv til bagning købt i Føtex til 49,95 (37,46 på tilbud)
Mælkechokolade til skallerne købt i Føtex (2 for 40,-)
Tallerken fra Royal Copenhagen i Hvid Riflet til 129,95 i Imerco Home
Fyld med passionsfrugt
Det skal du bruge:
5 passionsfrugter
½ citron (kun saften) eller citronsaft
150 gram hvid chokolade
Sådan gør du:
Start med at halvere alle passionsfrugterne, og skrab kødet ud.
Kom kødet fra passionsfrugterne i en gryde sammen med citronsaften, og bring det i kog. Lad det koge ganske kort, og sigt derefter kernerne, så der kun er passionsfrugtens saft tilbage. Der skal cirka være omkring 1 dl saft tilbage.
Hak den hvide chokolade, og kom det over et vandbad, indtil chokoladen er smeltet.
Når chokoladen er smeltet, blandes chokoladen og passionsfrugtsaften.
Hæld fyldet til chokoladerne på en sprøjtepose, og lad den køle af, så den ikke smelter chokoladeskallerne.
Det er en god idé at lægge den i køleskabet, mens du laver skallerne.
Samling af chokoladerne
Fyld chokoladeskallerne med passionsfrugtfyldet, og hold cirka 2 millimeter fra kanten, så chokoladerne kan lukkes til sidst.
Stil chokoladerne på køl, mens du tempererer den gemte chokolade, og hæld chokoladen over de fyldte chokolader.
Skrab forsigtigt overfladen, og sæt chokoladerne på køl igen.
Når de fyldte chokolader er afkølede, kan de tages ud af formene, og vupti – så har du de lækreste fyldte chokolader til julebordet.
Tip: Hvis du ikke bryder dig om passionsfrugt, kan du sagtens lave chokoladerne med en anden slags fyld.
Har du også fået lyst til at prøve Sarahs fyldte chokolader? Du kan jo altid bruge den undskyldning, at de pynter flot på bordet.
Vil du have mere inspiration til julens opskrifter? Så prøv Henriks søde julegløgg.
Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.