3 indendørsaktiviteter, dine børn vil elske

Det er mørkt og koldt udenfor, og det føles måske som om, at januar snegler sig afsted. Så hvad skal man lige finde på? Heldigvis er Rosengårdcentret fyldt med børnevenlige og lune indendørs aktiviteter med garanti for timevis af sjov og hygge for hele familien.

Lav en snemand med Elsa og Anna

Hvis du er én af de mange tusind, som har danset til soundtracket til Frost i årevis, så kan du glæde dig til et nyt lydtapet! Forbered dig på et fantastisk gensyn med Anna, Elsa, Olaf og alle de andre i Disneys længe ventede Frost II i CinemaxX, som kan holde både børn og voksne så beskæftigede, at vi næsten glemmer at spise vores vingummi (indrøm det: du er også lidt fan!).

Brænd energi af i Løvens Hule

Hvis dine små ballademagere elsker sjov, udfordringer, farver og fest (nå ja, og hvis deres forældre også gør), så brug en hyggedag på at få brændt krudtuglernes energi af i Løvens Hule. Her er garanti for smittende latter og søvnige børn på turen hjem.

Man går aldrig galt i byen med kage

Efter en hyggelig familiedag er der ikke noget mere lækkert end at forkæle sig selv og ungerne med én af Bager Froms lækre kager. Nyd kaffe og kage i den hyggelige café, eller tag fristelserne under armen, og server dem til sofahyggen derhjemme. Eneste problem er egentlig, at det bliver ret svært at vælge, hvilken én man vil have …

Jep: der er alle muligheder for at sammensætte en dag, som hele familien kan blive fristet af – vi håber, at vi ses!