Femilet og Change guider: Her er årets badetøj
8. juli 2020DIY,Fest og højtider,Mode,Fashion
Femilet og Change guider: Her er årets badetøj
Til runde, de fyldige, de smalle og de faste. Der er plads til det hele på stranden – og i årets kollektion af bikinier. Det handler om at finde den model, som passer bedst til dig og din kropstype, så du kan koncentrere dig om at lege havfrue, spise is og bygge sandslotte. Og der er altså god chance for at finde dén i vores guide herunder!
Byg selv-bikini med aftagelige stropper
Hvis du tager solbadning seriøst, er der ikke noget mere irriterende end mærker efter bikinistropper. Så her er det smart at vælge en bikini med aftagelige stropper! Bikinien har en god pasform og ekstra støtte i siden, men den er bøjleløs, så den passer bedst til dig, som har en lidt mindre barm. Sæt den sammen med en højtaljet trusse, som sørger for lidt ekstra talje, og vi siger hej til bikini-lækkerier a la 1920’erne!
Blød BH til større barme
Hvis du ikke er til en støbt skål, der skaber for meget form på dine bryster, kunne en model som denne være sagen. Bikinien har en blød skål uden vattering, og den ”kan klare det hele”, som de siger det i Femilet. Lige præcis det her pragteksemplar af en bikini-model går ofte op i høje skålstørrelser, og er gode til brede og runde bryster. Trussen er en klassisk thaitrusse uden for høj benskæring, som giver lækre stænger i et snuptag.
Fuld støtte med fylde foroven
Er du den heldige ejer af en lidt større barm, der gerne må hjælpes lidt på vej? Eller et sæt dejligt små bryster, som gerne må syne lidt større? Så er en formstøbt og vatteret bikini det rigtige valg for dig. Skålen og vatteringen er med til at give fylde foroven og skabe fin symmetri, mens det hele holdes godt på plads. V-udskæringen gør, at BH’en giver god støtte, selv i en E-skål – og det er ikke mange bikinier, der kan bryste sig af det!
En klassiker med et twist
Den klassiske trekantsbikini kender de fleste, men vidste du, at den også fås med bøjle, som giver ekstra støtte? Som med den klassiske trekantsbikini er modellen bedst til dig, som har en lidt mindre barm. Til gengæld får du med bøjlen en hel del ekstra støtte – og det kan man da altid bruge, ikke? Som ekstra bonus får en triangle bikini ikke dine bryster til at syne større, men giver et let og transparent look. En klassiker af en grund!
Top i sort med glimmer til 700 kr. i Femilet
Nu er du klar til at tage på stranden og føre dig frem. Så er der bare tilbage at sige, at du må ha’ god tur – og at du skal huske at læse vores guide til solcreme.
Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.