Begår du disse typiske fejl med dine planter?
1. august 2019DIY,Delikatesser,Fest og højtider,Liv & Stil,Opskrifter,Vin & spiritus
Begår du disse typiske fejl med dine planter?
Hvordan overlever dine planter, når du er væk fra dem i længere tid? Og hvilke planter er gode at vælge, hvis du ikke har de grønneste fingre i byen? Blomstereksperterne i Tine P hjælper dig med at undgå de to klassiske plantefejl. Som bonus har de håndplukket nogle blomster, som også fungerer, når de er tørret.
Fejl nr. 1: Du placerer planterne forkert
Hvis du er væk fra dine planter i længere tid, fx når du tager i sommerhus, så har de fleste bedst af at bo i skyggen. Undtagen de planter, der stammer fra ørkenen. Planter, der er tykbladet fx sukkulenter og kaktusser, kan nemlig godt tåle at tørre ud og få meget sollys. Det gode ved den type plante er, at de mere eller mindre passer sig selv.
Fejl nr. 2: Du vælger de forkerte planter
Det behøver slet ikke være så svært at holde planter, hvis bare du vælger de rigtige. Tallerkenplante, kinesisk pengetræ, pengeplante, elefantøre, pilea peperomioides eller bare pilea. Planten med de mange navne er nem at passe. Du må bare ikke blive for ivrig med vandet. Hvis du overvander den, dør den nemlig. Så lad endelig jorden tørre ud mellem vandingerne.
Lad dem tørre ud
Trommestik. Statise. Mandstro. Eucalyptus. Det er navnene på de blomster, du skal vælge, hvis du selv vil prøve kræfter med evighedsbuket-trenden. Udover at pynte, så holder den tørrede buket i, ja, en evighed.
Besøg Tine P. for flere gode råd, og så er det vist tid til at få lidt jord under neglene.