Affäire guider: Sådan forlænger du striktrøjens levetid

Det er drønærgerligt at fyre alle sine sparepenge af på en lækker kvalitetsstrik, hvis den bliver ødelagt efter et par ture i vaskemaskinen. Derfor har vi været forbi Affäire for at blive klogere på, hvordan du bedst plejer dine striktrøjer – og vi fik selvfølgelig også et par strik-stylingtips med på vejen.

Hvordan skal du vaske, så din strik forbliver pæn og blød?

Det er altid en god idé at følge vaskeanvisningen (surprise). Dog kan de fleste striktrøjer tåle en tur i maskinen på et håndvask- eller uldprogram; her er det en god idé at vende strikken med vrangen udad eller at bruge en vaskepose, så den ikke hænger fast i noget, der river hul.

Tip til tørring: Læg strikken på et håndklæde, og lad den tørre.

Giv din striktrøje en barbering

Fnuller. Fnugdutter. Uldklumper. Eller hvad skal vi kalde de små dippedutter, der samler sig på striktrøjen? Én ting er sikkert: De er vildt irriterende. Så hvordan kommer du af med dem? Det gør du ved at give din striktrøje en barbering. Og der er heldigvis opfundet en særlig tøj-barbermaskine til formålet, som du kan få fingrene i hos flere tøjbutikker og renserier. Du kan også være heldig at finde en i Føtex. Er du meget nænsom, kan du også prøve at barbere din trøje med en engangsshaver, men det kræver en meget rolig hånd.

Munthe strik til 2299,95 kr. fra Affäire

Skip en vask

Du skal endelig trække den så lang tid, du kan, før du vasker din strik. Faktisk kan du skippe en vask, hvis du hænger din trøje udenfor natten over. Hæng den ud på en bøjle, og lad den trække fugt. Når du tager den ind om morgenen, har den fået den der friske fornemmelse over sig, som var den nyvasket.

Munthe strik til 1499,95 kr. fra Affäire

Én striktrøje − mange muligheder

Spørger du Tanja fra Affäire, behøver en stor, vamset striktrøje ikke kun at være din søndagsuniform. Tværtimod. Der er mange stylingmuligheder, og derfor lever striktrøjen også videre fra sæson til sæson. Den er fed sammen med et par skindbukser eller jeans, når det bliver koldt. Du kan også sagtens bruge strikken som din sommerjakke, hvis det er køligt morgen og aften. Og hopper du i en kjole med en lun striktrøje over, kan du have bare ben helt ind i efteråret. Med andre ord: Der er nærmest ingen begrænsninger for, hvornår du kan bruge en striktrøje. Og heldigvis for det.

Storm og Marie strik til 699,95 kr. fra Affäire

Besøg Affäire, og lad dig friste af de smukkeste striktrøjer, du kan bruge hele året.

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.