Er dit hår klar til forår?

Ah, forår … Eller altså, næsten forår, ikke? Lige om lidt er det slut med store jakker, røde næser – og tørt hår! Efter vinteren skal lokkerne nemlig have lidt kærlighed, og vi har fået Argento Hairs bud på hvilke produkter, der gør tricket!

Efter en vinter med masser af kulde, blæst og hår, der er blevet holdt fanget under huen, er det endelig tid til at sende noget kærlighed afsted i hårets retning. Men altså… Der er jo ikke nogen, der orker at bruge en krig på badeværelset, vel? Så hvis nu du kunne få Hollywoodlokker uden at bruge ekstra tid på det, så siger man bare ja tak, gør man ikke? Det kan heldigvis blive en realitet ved at vælge de rigtige produkter, som arbejder for én, mens man sover, koger havregrød eller løber Netflix maraton!

I kender nok rutinen fra jeres hudpleje: Rens, tonic, creme og serum. Og det er faktisk lidt det samme med jeres hår: Shampoo. Balsam. Serum. Og lidt ekstra luksus engang imellem!

Step 1: Start ud med den rigtige shampoo

Man kan hjælpe sit hår godt på vej ved bare at udskifte sin sædvanlige shampoo med en ekstra plejende model, som blødgører håret indefra! Introducer vinterhåret for Kérastase Nutritive Bain Satin 1 og glæd dig til smidigt, blødt og glansfuldt hår, som stråler om kap med solen (altså, næsten, ik’). Den magiske shampoo indeholder bl.a. proteiner, lipider og iris ekstrakt, som forbedrer hårets naturlige olieproduktion og beskytter håret mod udtørring. What’s not to like!

Kérastase Nutritive Bain Satin 1 Shampoo, 225,- fra Argento Hair

Step 2: Giv ekstra pleje med en balsam

Hvis dit hår har brug for ekstra kærlighed, er det en god idé at bruge balsam et par gange om ugen – eller endda hver dag! Mange tror, at balsam er med til at tynge håret, men håret kan sagtens blive fugtet igennem af en balsam, uden hverken at blive fedtet eller tungt. Kérastase Nutritive Fondant Magistral Conditioner giver dyb næring og fugt til alvorligt udtørret hår, bl.a. fordi den indeholder det revolutionerende (hold nu fast!) Irisome 4600ppm og Gluco-Active, hvilket er meget fine ord for, at balsammen giver kraftfuld og kompleks næring, mens den beskytter mod udtørring. Stort ja tak!

Kérastase Nutritive Fondant Magistral Conditioner, 275,- fra Argento Hair

Step 3: Fugt, fugt, fugt!

Ligesom din hud, har dit hår også brug for at blive plejet, mens du sover. Og det er her, det bliver virkelig genialt: For hvad er lige nemmere end at få smukt, glansfuldt og gennemfugtet hår, mens man får sin skønhedssøvn?! Kérastase Nutritive 8H Magic Night Serum skal blot trykkes ud i hænderne og fordeles i længder og spidser, virke over natten, og voilá: sundt, lækkert og glansfuldt hår! Den skal ikke skylles ud og hverken fedter eller tynger, så du skal bogstaveligt talt ikke bekymre dig om noget som helst! Og et lille pro tip: den kan selvfølgelig også bare virke, mens du bruger 8 timer på at ligge i sofaen en søndag og se serier (hvad? Det gør vi da allesamen!).

Kérastase Nutritive 8H Magic Night Serum, 320,- fra Argento Hair

Step 4: Forkæl håret lidt ekstra i ny og næ

Lidt som når din hud fortjener en ansigtsmaske et par gange om ugen, fortjener dit hår det samme! Kérastase Nutritive Créme Magistral er en leave-in creme til meget tørt og kraftigt hår, som giver masser af fugt og næring. Den beskytter håret mod udtørring og giver masser af glans, bl.a. pga. Irisome 4600ppm, som er en kompleks formular, der for alvor kommer selv den mest alvorlige udtørring til livs. Ooog som en ekstra bonus er cremen også varmebeskyttende, så du kan bruge føntørrer eller glattejern uden at risikere at skade håret. Smart!

Kérastase Nutritive Créme Magistra, 285,- Argento Hair

Er du fristet? Så send frisuren på shoppetur og slå et smut forbi Argento Hair i Rosengårdcentret, så dit trætte vinterhår kan blive friskt igen!

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.