DIY: Pimp dit kongespil

DIY: Pimp dit kongespil

Kongespillet er en klassiker hos de fleste familier og kan spilles af store som små. Og hvis det ikke lige er vejr til at spille det udenfor, kan det nemt gøres til en indendørsaktivitet ved at blive personliggjort med maling, skøre ansigter eller noget helt tredje!

Hygge for hele familien

Det danske sommervejr kan til tider være skiftende, og selvom de fleste af os elsker solskin og lune sommerdage, kan gråvejrsdagene også bruges på familiehygge på bedste vis: Fx at sætte mand og unger i sving med at dekorere spillet i sjove farver, mønstre og ansigter!

Indkøbsliste

Sådan gør du

  • Start med at købe materialerne ind. Du kan finde rigtig mange fine og kreative redskaber i Søstrene Grene og Flying Tiger CPH, som ikke koster det store. Og så ska’ du selvfølgelig have et kongespil!
  • Brug en gammel dug, nogle aviser eller et andet underlag, der tåler malerpletter i alle regnbuens farver.
  • Mal klodserne i de ønskede farver. De lyse farver skal males på en 2-3 gange for at opnå en tilfredsstillende dækkeevne.
  • Når malingen er tør, er det kun fantasien, der sætter grænser. Nu skal du nemlig i gang med at dekorere. Vi brugte en sort tusch, men du kan også sagtens bruge sort maling.
  • Wupti – et sjovt og personligt kongespil, som hele familien kan bruge på de lune og solrige sommerdage.

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.