Katarinas DIY-kræmmerhuse

Julen bliver endnu mere fristende, når pynten får en ekstra kærlig hånd. Lav fine kræmmerhuse i genbrugsmaterialer – til borddekoration, til ophæng eller måske som en sød værtindegave med lidt lækkert i?

Få Katarinas guide her.

Af Katarina Natalie – @katarinanatalie

Det skal du bruge

Til de smukke kræmmerhuse skal du bruge lidt rekvisitter. Måske er du heldig, at du har det hele derhjemme, og ellers kan du finde de fleste sager i Rosengårdcentret. Læg alle tingene klar, sæt din yndlingsjulemusik på, og lad julestemningen sprede sig.

Jeg brugte følgende:

Snor fra Panduro, 16,48
Maling til kræmmerhuse fra Panduro, 39,95
Avispapir og genbrugspapir som ”bånd”
Pynt fra skoven
Dugen er fra Imerco Home til 299,95

Jeg havde besluttet mig for trekantede kræmmerhuse, og selvom man bare kan prøve sig frem, er der jo ingen skam i at besøge Google for et fif eller to. Jeg fandt inspiration i denne guide, som jeg har skriblet ned herunder:

Sådan folder du

1. Klip et kvadratisk stykke på ca. 15 x 15 cm ud af avisen
2. Fold papiret diagonalt, og fold det ud igen
3. To hjørner foldes fra begge sider ind til den foldede diagonale linje
4. Fold den øverste trekant ned og op igen, og bagud på den anden side
5. Fold kræmmerhuset sammen ved at overlappe de to sider, du foldede ind til den diagonale linje. Kom lim imellem, og tryk let de to sider sammen.

Når du har foldet kræmmerhusene, kan du forsigtigt duppe maling på med en svamp. Malingen behøver ikke at være i et tykt lag over det hele; man må gerne kunne se avispapiret igennem. Når malingen er tør, limer du en strimmel brunt genbrugspapir på. Til sidst klipper du hul til snoren i hver side, og sætter snoren fast med knuder.

Hvad skal du mon bruge de fine kræmmerhuse til?

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.