Beauty Team guider: Efterårets makeuptrends

Hvordan skal du lægge din makeup for at fuldende efterårets trends og tendenser? Vi tog et smut forbi Beauty Team og fik deres anbefalinger til sæsonens hotteste makeuplook med produkter fra skønhedsbrandet MAC.

Blend dig til perfekt hud

Dette efterår handler det om, at vi skal kunne se huden igennem makeuppen. Blid makeup er i fokus, og du opnår det fine ”gennemsigtige” look ved at bruge tid på smelte og blende farverne ind i huden. Bland både kolde og varme farver og matte teksturer med shiny for at skabe harmoni. Det lækre makeuplook passer perfekt til efterårets modetendenser, hvor det også handler om at blende ind i naturen.

Hos Beauty Team anbefaler de, at du bruger en primer under din makeup for at give huden godt med fugt – hvilket især er vigtigt, når du smelter og blender produkterne ind i huden. Fugtet, men mat hud er nøgleordene – og heldigvis holder mat hud bedre i fugtigt vejr. Blend Studio Fix Perfecting Stick fra MAC ind i huden efter primeren – den smarte stick kan også bruges som concealer under øjnene eller til contouring, hvis du vælger den i en lidt mørkere farve.

Monochro-hva’-for-noget?

En anden stor trend denne sæson er monochromatic makeup, hvor man bruger samme nuancer til øjne, læber og kinder. Produkterne skal smeltes, så udtrykket ikke bliver voldsomt, men ser blødt og romantisk ud. Og her kommer den nye Love Me Lipstick fra MAC ind i billedet. Læbestifterne, som indeholder arganolie, er super fugtgivende og kan bruges både som øjenskygge, blush og på læberne. Nuancer fra naturen går igen i sæsonens makeup, ligesom vi ser det i efterårets modetrends – og så er lilla også kommet på banen. Lilla fremhæver både blå, brune og grønne øjne, så farvetonen er god til alle. Prøv dig frem, og blend varme og kolde farver ind i hinanden for at fuldende trenden.

Er du klar til at kaste dig ud i sæsonens makeuptrends? Ellers kan vi godt anbefale at tage forbi Beauty Team, hvor de uden tvivl ved, hvad de snakker om.

Blend Studio Fix Perfecting Stick (nc44 og nc25) til 265 kr. pr. stk. fra Beauty Team
Pencel 159S Duo Fibre Blush pensel til 295 kr. fra Beauty Team
Eyeshadow til 150 kr. fra Beauty Team
Love me lipstick til 170 kr. fra Beauty Team
Technarkohl Liner til 145 kr. fra Beauty Team
Mineralize Timecheck Lotion til 345 kr. fra Beauty Team

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.