BR samler ind til indlagte børn med Legeheltene
BR i Rosengårdscentret samler ind til fordel for indlagte børn i samarbejde med Legeheltene. Fra den 13. april flytter Legeheltenes univers ind i butikken, og en heltemission begynder – nemlig at bringe mere leg til danske hospitaler 🦸♀️🏥
Under Helteugerne fra den 13. til 28. april fejrer BR legen ved at samle penge ind til Legeheltenes arbejde med indlagte børn. Donationer går til at skabe frirum for børn på hospitalerne, hvor de kan lege og være børn igen. I hele april fordobler BR alle donationer via MobilePay nr. 801070 ❤️
Helteugerne starter med et helteevent den 13. og 14. april i alle 29 BR-butikker, hvor børn kan deltage i forskellige aktiviteter. På den sidste dag, den 28. april, inviterer Fætter BR heltebørn fra Helteakademiet og Heltecamps til at lege i fem udvalgte BR-butikker før åbningstid. Og her er Rosengårdcentret den ene.