Indret med Katarina: Den hyggeligste udekrog

Det kan godt være, sommeren – ifølge kalenderen – synger på sidste vers. Men det behøver de hyggelige timer udenfor ikke at gøre. Du kan blot indrette dig en lille udekrog i et lunt og vindstille hjørne på terrassen eller i haven og med nogle accessoires, der giver varme. Ja, så vil vi vove at påstå, at du kan sidde ude et godt stykke ind i efteråret også. Det har vores ambassadør Katarina Natalie i hvert fald fået overbevist os om med hendes bud på, hvordan man indretter en lun udekrog, der kan få sommerfølelsen til at vare lidt længere.

Af Katarina Natalie – @katarinanatalie

Katarinas tips til din hyggekrog

”Skab hygge på terrassen, og lad sommerdagene vare længere. Med meget få ting som lys og planter kan udendørsarealet gøres til en lille oase af varme og nærvær.” En anden god ting ved hyggekrogen er, at det hverken behøver være et super dyrt eller tidskrævende projekt at indrette den. For du behøver faktisk ikke så meget mere end disse fire ting:

Et bord og et par flyderstole

Udgangspunktet for at indrette krogen er et hyggeligt bord og selvfølgelig de stole, man skal sidde i. Udover at du kan have en kop lækker et-eller-andet stående på bordet, kan det faktisk også være med til at give lidt læ – hvis bordet fx er højere end stolene. Og så er det også med til at skabe ”følelsen af krog”, hvis stolene står i et hjørne og bordet fylder foran. Stolene skal gerne være nogle gode flydere, som du kan ligge/sidde rigtig behageligt i. Det kan fx være sækkestole eller, som Katarina har valgt, et par store bambusstole med rigtig god plads i.

Bambusbord til 799,95 fra Imerco Home
Bambusstolene er et genbrugsfund

En lækker, lun plaid

Måske du vil blive positivt overrasket over, hvor stor en del af året, du kan få glæde af din udekrog, hvis bare du har en god lun plaid at pakke dig ind i. Imerco Home har mange skønne plaider, både i forskelligt materiale og designs. Selvom plaider er fine pyntegenstande, så kan du ikke have den til at bo fast i udekrogen året rundt. Så husk at få den med ind, når du ikke slænger i krogen. Så har du til gengæld et ekstra tæppe til brug indendørs også.

Plaid til 399,95 fra Imerco Home

Et par planter

Planter er med til at give din krog den der ”oase-følelse”. Hav gerne flere planter. Det gør ikke noget, at det bliver lidt klemt, og at tingene står tæt. Det gør det bare mere krog-agtigt og er med til at skabe det mere varme udtryk, som gør en krog hyggelig. Vælg planter, som trives dejligt med at stå ude. Det kan fx være lavendel, diverse krydderurter eller måske et citrus- eller oliventræ.

Murstenskasse til 99,95 fra Din Isenkræmmer
Urtepotte til 39,95 fra Din Isenkræmmer

Hyggelys

Drømmer du om også at bruge din udekrog om aftenen? Så er lys et must til indretningen. Udover at give lys til de halvmørke aftener, som vi går i møde, giver de også et varmt udtryk. Og så er lys jo bare den ultimative stemningsspreder. Nu fungerer det ikke altid så godt med levende lys udenfor, så som Katarina har gjort, kan du i stedet bruge lyskæder eller LED-lys. Det kan miljøet i øvrigt også bedre lide.

LED bloklys til 149,95 fra Din Isenkræmmer

Får du indrettet din krog godt, kan det måske ligefrem ende med at blive favorit-spottet udenfor. Som Katarina selv siger: ”Vi bruger vores krog rigtig meget her i sommeren. Men også forår og efterår sidder vi ude med lækre tæpper og en god kop kaffe. Selv de faste måltider bliver nydt herude.”

 

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.