Grønne tips fra Tine P.

Hos Blomsterværkstedet Tine P. har de tjek på blomster og planter, og uanset om du er nybegynder udi beplantningens ædle kunst, eller du er den med de grønneste fingre på vejen, kan du tage et lynkursus i forårets blomster lige her.

Et spirende forår

Alle de fine forårsløg er kommet frem fra jorden, så det er på høje tid at finde krukkerne frem fra vinterhi. Minipåskeliljer, perlehyacinter og hornvioler – ja, alle dem, der kan tåle den nattefrost, der stadig kan snige sig forbi, er både nemme og smukke forårsblomster, som alle står flot på terrassen eller altanen, når du planter dem i krukker. Sæsonen byder også på hortensia, Dronning Ingrid, forårslyng og gæslingebuske, og hvornår du kan få de forskellige blomster afhænger af, hvor varmt det bliver. Hvis foråret viser sig fra sin lunere side, kommer sommerblomsterne tidligere, og så kan du også føje kodrivere til din blomstersamling.

Hold øje med vejret

Når du har valgt de forårsblomster, du vil plante ud, er det vigtigt, at du holder øje med temperaturerne. Det er nemlig ikke alle de blomster, du kan købe, som er frosthærdede, selvom de er blevet dyrket i et udendørs drivhus. Og hvis du er i tvivl, kan du altid svinge forbi Blomsterværkstedet Tine P. efter både smukke blomster og gode råd.

Hvilke blomster skal du mon plante ud i forårets smukke solstråler?

Savner du mere grøn forårsinspiration? Så klik videre den slags, der kan spises, og kast dig ud i vores grønne kartoffelsalat.

Vi tager forbehold for skrivefejl.