Sommerens bedste børnesko
Sommerens bedste børnesko
Når små børnefødder er på opdagelse, kommer de vidt omkring. På legepladsen, i børnehaven, i vandpytterne og i sandkassen. Det kræver sin sko at følge med – og derfor har vi samlet et udsnit af de mest holdbare herunder.
Til legebørnene
Livet er for kort til kedelige sko – og det ér bare sjovere at komme ud at gå langt, hvis det er sammen med Anna, Elsa og Pikachu, er det ikke rigtigt? Vi kan ikke garantere, at de sætter lidt magi under fødderne, men vi kan garantere, at det føles sådan. Vi er bare kede af, at de ikke findes i voksenstørrelse.
Til de fine børnestunder
De flotteste små sko til store personligheder. Når man skal med mor og far fint i byen eller dresses op til en børnefødselsdag, tager man de her smarte filejser frem. Ekstra bonus: Selvom det er sommer, er det godt med en lukket sko. Så kan man nemlig bruge dem på de dage, hvor vejret ikke er helt så egnet til sandaler.
Til regnvejrsrealisterne
Lad os være ærlige: En gummistøvle er også en sommersko i Danmark. Meeen så er det jo heldigt, at man kan få nogen, der er så fine, at det er lige før, man vil gå i dem, når det også er tørvejr. Det korte skaft gør dem egnet såvel til små ben som til store vandpytter. Så’ det bare ud i det grå!
Til de praktiske
Til dem, der oplever asfalten for første gang, skal der ordentligt fodtøj til. Hvis man ikke helt ved, om man er til det ene eller det andet, er fusionen mellem en lukket sko og en sandal en genial løsning. En lukket sandal holder nemlig godt fat om fødderne, samtidig med at der kommer luft til fusserne. Dét er smart.
Til de små eventyrere
Man går aldrig galt på legepladsen med en klassisk børnesandal i god kvalitet. Vi har testet dem, og de kan både holde til at hoppe, springe, løbe, danse, rutsje og falde omkuld i bilen. Velcro gør det nemt for små fingre at tage dem af og på – eneste problem bliver måske, om mor og far kan fange dem igen!
Vi ønsker jer en god sommer med masser af fut i fødderne – og hvis resten af familien også trænger til at opdatere stilen, kan du læse vores guide til hele familiens sneakers her.
Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.