Maria Vestergaard: Skovbærmarmelade

Friskt nybagt brød fortjener et lag marmelade. Og den hjemmelavede version er altså bare bedst. Brug de bær, du kan finde i naturen, og fremtryl din egen marmelade. Vores ambassadør Maria har den lækreste opskrift på den mest fløjlsbløde skovbærmarmelade.

Af Maria Vestergaard@mariavestergaard.dk

Det skal du bruge:

1 kg bær (fx hyldebær, solbær, jordbær, boysenbær osv.)
1 kg syltesukker (eller 500 g, hvis marmeladen ønskes mindre sukkerholdig)
1 vaniljestang eller 1 tsk vanilje

Tip: Vil du have glæde af bærrene længe efter, at sæsonen er slut, er et godt tip at fryse dem ned. Så kan du tage dem op, når du lige får lyst til at bage noget, der smager af sommer.

Sådan gør du:

Skyl og rens bærrene
Bland bær med syltesukker i en gryde.
Tilsæt evt. vanilje.
Lad det koge op, og lad det derefter koge i 2-4 minutter under omrøring.
Tag gryden af blusset, og skum marmeladen af (brug en spiseske til at fjerne skummet med).
Lad marmeladen køle af i gryden, og rør rundt nogle gange undervejs.
Hæld marmeladen i skoldede glas.

Med Marias opskrift på marmelade har du den perfekte smørelse til dit nybagte brød. Og husk at nyde den, for den slipper garanteret hurtigt op.

 

Klud/Napkin til 26,60 kr. fra Søstrene Grene
Tallerken til 29,80 kr. fra Søstrene Grene
Tealights holder/vase til 13,40 kr. fra Søstrene Grene
Ske og kniv til 29,95 kr. fra The & Idé
Sylteglas til 35 kr. fra The & Idé

 

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.