Sarah tester: Raunsborg Nordic Hand Creme

Er du ikke så pjattet med følelsen af fedtet håndcreme? Vores ambassadør Sarah Lykke har det lige sådan – men er heller ikke vild med vintertørre hænder, og derfor har hun testet Nordic Hand Creme fra Raunsborg.

Af Sarah Lykke – @sarahlykkeforgaard

Et godt førstehåndsindtryk

Jeg har altid haft tendens til tørre hænder i vinterhalvåret, og det har altid generet mig meget. Håndcremen fra Raunsborg er både nærende og fugtgivende og har en mild og naturlig duft. Den føles meget let og lækker på huden og tørrer utroligt hurtigt ind, hvilket for mit vedkommende er en kæmpe fordel. Det tegner godt, det her.

Gode resultater

Efter at have brugt håndcremen i et godt stykke tid kan jeg tydeligt mærke en forbedring. Mine hænder bliver ikke længere tørre på samme måde, og det skyldes med sikkerhed den forebyggende effekt, som cremen har. Derudover er det virkelig skønt, at den ikke fedter. Jeg har den efterhånden altid med mig i tasken, når jeg er på farten, og den er blevet en af mine favoritter i min samling af skønhedsprodukter.

Pæn emballage

Udover de skønne ingredienser, der sørger for at blødgøre og pleje mine hænder i efterårskulden, har håndcremen også et enkelt og pænt design. Emballagen stemmer overens med den naturlige og lette konsistens, som cremen har. Den er fin at have stående fremme på badeværelset eller at have med i tasken, uden at den vækker for meget opsigt, når man vil pleje hænderne i løbet af dagen.

Cremen forhandles i forskellige størrelser, hvilket også giver anledning til både at have en på badeværelset og en mindre udgave i håndtasken. Jeg kan varmt anbefale at få fingrene i Nordic Hand Creme fra Raunsborg, inden efteråret og vinteren for alvor melder sin ankomst.

Forhandles i Matas til 129,95 kr.

 

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.