Til de tørstige: Marias opskrift på dybrød saft fra havens bær

En af efterårets store glæder er hyldebær. Tag børnene med i haven, og pluk en spandfuld af de modne bær. Bagefter kan I følge vores ambassadør Marias opskrift og forvandle bærrene til sundt saftevand.

Af Maria Vestergaard@mariavestergaard.dk

Prøv også: Marias opskrift på blåbærtærte med smagen af barndom

Prøv også: Marias opskrift på dessertmuffins til fredagsmadpakken

Det skal du bruge:

500 g hyldebær
2 søde æbler
1 økologisk citron
250 g rørsukker
2 l vand

Tip: Vil du have glæde af bærrene længe efter, at sæsonen er slut, er et godt tip at fryse dem ned. Så kan du tage dem op, når du lige får lyst til at lave noget, der smager af sommer.

Sådan gør du:

Klip de største kviste af hyldebærgrenene.
Find en stor gryde frem, og put kvistene i gryden.
Skær æbler og citron i grove tern, og put dem i gryden.
Tilsæt rørsukker og vand, og lad det koge op.
Lad det simrekoge i mindst 30 minutter og gerne længere tid.
Lad saften køle langsomt ned, så saften fra bærrene trækkes med ud.
Si bær og frugt fra saften, og hæld den i skoldede flasker.
Opbevar hyldebærsaften i køleskabet.

Nu er du klar til at fylde køleskabet op med dejlig hyldebærsaft. Og du bestemmer selv, om den skal nydes kold eller varm.

Glas til 39,90 kr. fra The & Idé
Glasskål til 39,90 kr. fra The & Idé
Ske til 29,95 kr. fra The & Idé
Saftevandsflasker til 14,95 kr., 14,95 kr., 19,95 kr. fra Kop & Kande
Tealights holder/vase til 13,40 kr. fra Søstrene Grene

 

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.