Kom rigtig godt fra skolestart
12. juli 2018Hobby,Uncategorized @da,Fest og højtider,Liv & Stil
Kom rigtig godt fra skolestart
Hvad skete der lige der? For ti sekunder siden var du på barsel, og nu er din lillebitte unge pludselig en lille sej skolestarter? At slutte i børnehaven og starte i skolen er måske et lille skridt for menneskeheden. Men et gigantisk og stort længdespring for den nye elev og for resten af familien. Det ved vi godt i Rosengårdcentret, og derfor har vi alt hvad hjernen kan begære til den gode start i skole.
Stoltheden hænger på ryggen
Studenten har sin hue, og skolestarteren har sin rygsæk. Det helt klassiske bevis på, at nu skal man endelig i skole, er selvfølgelig skoletasken. Den skal selvfølgelig passe til den lille ryg og ergonomien skal selvfølgelig være i orden. Men aftal for eksempel, at hvis du må bestemme, hvordan tasken skal være skruet sammen, så må din skolestarter godt selv bestemme, hvordan den skal se ud. Årets trend siger stadig superhelte, Cars, Frozen og prinsesser. Og det er nok bare dig som far eller mor, der er alt for gammel til rigtigt at forstå, hvor sejt det er at få lov til at vælge sin egen første skoletaske helt selv.
Uden mad og drikke
Indrømmet. Den fine nye skolestartstaske kommer ikke til at bugne af lektier og bøger de første par år. Men en solid madkasse og drikkedunk må der til. I Rosengårdcentret har vi Fyns måske største udvalg på tværs af butikker. Tænk på, at maden skal være frisk og indbydende, og at ikke alle skoler har køleskab i de små klasser. Og lær din skolestarter at lege med vand. Eller nærmere, at fylde sin drikkedunk med iskoldt frisk vand fra hanen i spisepausen.
Respektér, at det er stort på godt og ondt, når alt er nyt
Det er en stor mundfuld at starte i skole. Nye børn, nye venner, nye voksne. Nogle gange kan man faktisk glæde sig så meget til at starte i skole, at man kan blive helt ked af det og få lyst til at være lillebitte og hjemme ved mor. Så tag jer god tid. Planlæg en tur i Rosengårdcentret for at finde den perfekte taske, tusser, madpakke og måske en ny sej T-shirt. Hyg jer, og snak stille og roligt om alt det, der skal ske. Og hold lidt i hånden imens. En rigtig skolestarter ved jo nemlig godt, at mor og far skal have et ekstra kram, inden skolen for alvor går i gang. Og så er det måske bedst, at man får sit ældste yndlingslegetøj med i den fine taske. Bare lige de første dage.
Huskeliste til skolestart (mindre kan også gøre det)
En god skoletaske som sidder, som den skal, på ryggen.
Penalhus med blyant, viskelæder og tusser
Madkasse
Drikkedunk
Gymnastikpose
Tøj til idræt
Højt humør
Og en tryg hånd at holde i
Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.