Jul: Vi anbefaler

Hvis du går på opdagelse i Rosengårdcentret, er der masser af lækre skatte at finde indenfor bolig, underholdning og mode.
Men hvad anbefaler medarbejderne selv? Vi samler løbende tips og inspiration hos de mange dedikerede medarbejdere i centeret. De går ikke kun op i god kundeservice, men de har også stor og lidenskabelig interesse for de produkter, de sælger. Se her hvilke gode bud, vi har fundet til juletiden:

BETINA MINDS FRA DROP DEAD

Det er et helt unikt samarbejde mellem Pelle Pelle og Wu Tang. Wu Tang Clan er ret legendariske og Pelle Pelle har været på markedet siden 1978, så det er to stærke brands i hver deres kategori. Vi har flere udgaver af både hoodie og T-shirts i butikken, men jeg har udvalgt netop denne, fordi jeg synes, at den gule farve er en rigtig fed kontrast til det sorte. Denne hoodie er en oplagt julegaveidé til enhver Wu Tang-fan, og vi har også andet Wu Tang-gear i butikken.

Pelle Pelle x Wu Tang hoodie 699,- Drop Dead

NIKLAS NIELSEN FRA BLEND

Denne sweater er simpelthen én af butikkens mest populære sæsonvarer – og især i denne farvekombination! Den er meget alsidig og kan både bruges som en hyggesweater derhjemme eller til at have på, når man skal ud med vennerne. Sweateren er glat i overfladen, så den kan sagtens bruges til et par pæne bukser. Der er god varme i den, og har man den under en jakke, giver det et fedt udtryk med hættens detaljer. Den fås i flere farver og også uden hætte.

Sweater 299,95,- Blend

PIA RAVNHØJ FRA HUNKEMÖLLER

Man føler sig mere feminin, så snart man får sættet her på. Og det er den følelse, vi gerne vil give vores kunder. Stropperne i bh’en kan tages af, de kan krydses på ryggen eller laves til en halterneck, så de passer til alle kjolerne til højtidens fester. Bh’en fås i str. B-F, og jeg har valgt netop denne ud, da bordeaux er meget fremme for tiden. Der fås desuden strømper til, som øverst i kanten matcher sættet i farven, hvilket er noget nyt.

Lingeriesæt fra 140,- Hunkemöller

PEIMAN MIRAL FRA KUNSTKÆLDEREN

Galschiøt er en meget populær kunstner og en af de kunstnere, vi oplever allermest interesse for her i butikken. Disse små bronzeskulpturer er en god måde at få kunst ind i sit hjem, uden man skal bruge en formue. De vil også fungere som en rigtig fin julegave til kunstelskeren, som gerne vil have original kunst. Jens Galschiøt er en kunstner og aktivist, som laver kunst, der provokerer, og som skaber noget at tale om eller debattere, ofte med fokus på samfund og politik.

Galschiøt bronzeskulpturer fra 990,- til 3.200,- Kunstkælderen

KIM GRAAE BRANDT FRA NIELSENS

Jeg anbefaler denne frakke, fordi tidens tendens er meget til uldfrakker af denne type. Den fås i flere farver og varianter, med tern som denne eller ensfarvet, og det er en frakke, som er meget populær her i butikken. Men den kan virkelig også bruges til mange forskellige stilarter. Jeg vil foreslå at pynte med et lækkert tørklæde eller at tage en termojakke på under frakken, som giver frakken et anderledes og personligt look.

Kantt uldfrakke 1.199,- Nielsens

ANE OFELIA HOLM PEDERSEN FRA PILGRIM

Jeg anbefaler disse øreringe, fordi looket med det hamrede metal er meget populært, og så har de også en god størrelse. De vil være rigtig gode til julens fester. De er rare at have på, for selvom de er store, så vejer de ikke ret meget. De er lavet i kirurgisk stål, som er belagt fem gange med 16 karat guld, og så er de selvfølgelig nikkelfri. Store øresmykker er meget trendy lige nu, hvor disse passer perfekt ind. De fås også i sølv, hvis man mere er til det.

Marley øreringe 199,- Pilgrim

CASPER DAHL HANSEN FRA ROSENGÅRDENS ISENKRAM

Når man har et køkken med begrænset bordplads, er det træls at have flere kaffemaskiner stående og fylde, hvis man i virkeligheden kan nøjes med én. Mange har én til kapsler, én til filter og måske en stempelkande. Og det er lige præcis det, der er smart ved denne maskine fra Philips frem for så mange andre, for den kan nemlig både bruges til Senseo-kapslerne samt til alt filterkaffe. Den kan lave både enkelte kopper og en hel kande, så den er perfekt både til hverdag og til gæster.

Philips Senseo Switch kaffemaskine 999,95,- Rosengårdens Isenkram

IRENE DE CLAVILLE FRA MASAI

Den nye kollektion er lidt anderledes, end hvad vi ellers har. Blandt andet skiller den sig ud, ved at der er brugt pailletter på noget af tøjet. I det hele taget er det en kollektion, som egner sig rigtig godt til alle julens og vinterens fester. Kunderne efterspørger generelt flere farver, og den nye kollektion her favner da også de pink og bordeaux nuancer. Det hele kan kombineres på kryds og tværs, så man skaber sit eget personlige udtryk..

Masais vinter/julekollektion 210,- til 1.300,- Masai

Læs vores anbefalinger fra oktober her.

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.