Februar: Vi anbefaler, forside

Februar: Vi anbefaler

Hvis du går på opdagelse i Rosengårdcentret, er der masser af lækre skatte at finde indenfor bolig, underholdning og mode.
Men hvad anbefaler medarbejderne selv? Vi samler løbende tips og inspiration hos de mange dedikerede medarbejdere i centeret. De går ikke kun op i god kundeservice, men de har også stor og lidenskabelig interesse for de produkter, de sælger. Se her hvilke fire gode bud, vi har fundet i februar:

Vi anbefaler: Rasmus Dall, skjorte fra Marcus i Rosengårdscentret

Rasmus Dall fra Marcus

Jeg anbefaler denne lyseblå skjorte fra vores eget brand; Marcus. Den er især oplagt til de mange unge konfirmander, der er på jagt efter en smart skjorte til den festlige dag. Vi sælger tøj til mange konfirmander lige for tiden, og her er det meget populært med friske farver, mønstre og et lidt anderledes look. Men sådan en skjorte her kan også sagtens bruges af både far og bedstefar, som måske er trætte af de almindelige hvide og blå skjorter og gerne vil have et frisk pust ind i forårsgarderoben.”

Skjorte inkl. butterfly 299,95,- Marcus

Rasmus Dall fra Marcus i Rosengårdscentret
Sarah Skytte Thysen fra StiLia med dyreplakat

Sarah Skytte Thysen fra StiLia

Jeg elsker vores små plakater med dyrecitater. Nu er jeg selv glad for katte, så derfor vil jeg gerne anbefale denne plakat med katte-tema. Det er en sjov lille gave at give én, man ved, er glad for dyr – uanset alder og køn. For eksempel som en sød værtindegave, fødselsdagsgave eller bare til sig selv, fordi den er så sød at have hængende. Det falder meget godt i tråd med, at statement-plakater er så populære lige for tiden. Så hvis man kender et rigtigt kattemenneske, så er der garanti for en glad modtager med sådan en gave her.

Plakat 99,95,- Stilia

Vi anbefaler Plakat 1
Hvide Adidas VL Court sneakers fra Paw Sko i Odense

Patrick fra Paw Sko

Jeg glæder mig simpelthen så meget til sommer, så derfor vil jeg gerne anbefale denne Adidas-sko fra den nye kollektion. En frisk og sommerlig hvid model. Det er især rart efter en lang vinter, hvor man har trasket rundt i mørke vinterstøvler. Men indtil det bliver vejr til bare ben i hvide sneakers, så kan man jo heldigvis sagtens bruge dem allerede nu. De har en kraftig bund og en blød sål, så med et par gode sokker kan man sagtens give fødderne lidt forårsstemning. Designet er helt enkelt og unisex, og skoene kan derfor bruges af alle uanset alder og køn. Og naturligvis også til både hverdag og fest.

Adidas VL Court 2.0 W 499,- Paw Sko

Patrick fra Paw-Sko
Freja Johansson fra Beauty Team i Rosengårdscentret anbefaler Mac Strobe Cream

Freja Johansson fra Beauty Team

Hvis jeg skal anbefale ét enkelt produkt herfra, må det uden tvivl være Mac Strobe Cream. Det er et fantastisk basis-element i makeuptasken, fordi den kan bruges til så mange forskellige ting. Den kan både bruges under eller sammen med foundation eller også bare i sig selv som en highlighter på kindbenene, hvis man er til det enkle look. Den indeholder grøn te og fugter godt, så derfor er den god til alle hudtyper og alle aldre. Og er man til det gennemførte makeuplook til fest, giver den også en skøn glød på kravebenene og skuldrene.

Mac Strobe Cream 270,- Beauty Team

Mac Strobe Cream fra Beauty Team i Odense

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.