Favoritter til din festival
19. juni 2019DIY,Liv & Stil,Mode,Fest og højtider,Fashion
Favoritter til din festival
Du har sikkert helt styr på, hvilke bands der spiller hvornår, og du har allerede gjort dine fedeste festivaloutfits klar til at blive pakket ned. Men i virkeligheden er det alle de små praktiske tricks og de velvalgte accessories, der gør din festival helt perfekt.
De uundværlige
En håndsprit redder dig, når du mangler en håndvask, eller når du skal skifte kontaktlinser i teltet. Er tandbørsten pistvæk, kan en god gammeldags mundspray og tyggegummi friske din ånde op med det samme, hvilket især er en god idé, hvis nu der tilfældigvis er én, du skal kysse lidt på…
Diverse beauty-produkter i små rejsestørrelser gør det bare lidt nemmere at få plads til det hele. Vådservietter kan bruges til alt fra lynhurtig vask, beskidte hænder og græspletter på de hvide sneakers. Og når du venter i timevis i ’pitten’, ja så bliver en pakke kiks lige pludselig din allerbedste ven.
Velvalgte accessories
Når du har udvalgt dine skønhedsfavoritter, skal du også have en taske at putte dem i. Gå f.eks. efter en praktisk bæltetaske, som både kan rumme en masse og stadig sidde godt, selvom du danser til den lyse morgen. En hat kan også redde dig fra en solskoldning og skjule en flad frisure, solbriller er klart et must, og når din telefon løber tør for strøm, bliver du pludselig glad for at have en powerbank med i din fine bæltetaske.

Wrigley’s tyggegummi
17 kr. fra Normal

ProGlass 5D
199,95 kr. fra WeCoverYou

Seeberger hat
229 kr. fra Neye