Få perfekt hår til årets fester hos Royal Hair

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør julefesterne, julefrokosterne og årets største fest over dem alle; nytår! Du har sikkert allerede tænkt længe over, hvilket outfit, du skal svinge træbenet i på dansegulvet til årets fester. Og måske hænger der endda en spritny kjole i skabet, som ovenikøbet har fået selskab af et par uimodståeligt høje stilletter.

Men før du skruer dig ned i drømmekjolen og finder makeuppen frem – har du så ikke glemt håret?

Prøv lige at forestille dig at ankomme til festen med selskabets flotteste Hollywood-krøller, perfekt Jennifer Aniston-glattet hår eller de smukkeste lyse sommer-striber! Kort sagt, misundelsesværdigt drømmehår!

Få hjælpe af Royal Hair

Hos Royal Hair i Rosengårdcentret bliver du budt velkommen af et ungt team bestående af fem dygtige frisører med hver deres ekspertise inden for faget. På den måde kan du være helt sikker på, at du kan få lige præcis den klipning, den frisure, den farve og den opsætning, du går rundt og sukker efter på dårlige hårdage.

Royal Hair holder sig altid opdateret indenfor de seneste hårtrends og tendenser, og er altid klar til at hjælpe dig med at finde lige præcis den frisure, der passer til din stil og dit ansigt – og dine festambitioner, ikke mindst.

Og imens du sidder der i stolen, nyder en lille forfriskning i glasset og lader kyndige hænder forvandle dig og dit hår, kan du samtidig få professionel rådgivning om, hvordan netop dit hår passes og plejes mest optimalt.

Book en tid hos Royal Hair nu, og få styr på lokkerne til festen.