Rosengårdcentret er blevet bæredygtigt!
Rosengårdcentret er blevet bæredygtigt!
Du ved det sikkert ikke, men Rosengårdcentret har haft travlt den seneste tid med at gøre dit center mere bæredygtigt. Miljø, økonomi og sociale forhold er nemlig alle en utrolig vigtig del af vores arbejde og vores måde at drive et center på.
En gylden pris
Og nu er det endelig lykkedes os at gøre det så godt, at vi har opnået den særlige DGNB-certificering, og endda med et fornemt resultat i form af DGNB Gold. Det er sket efter et tæt samarbejde mellem Rosengårdcentrets managementfirma ECE Hamburg og Technical Manager Thorstein Larsen og Assistent Aviaya Larsen.
”Vi er naturligvis stolte af at være certificeret med så flot et resultat. Certificeringen er kun starten på Rosengårdcentrets fremtidige arbejde, hvor optimering af områder, lige fra energiforbrug til visuel komfort, er i fokus”, fortæller Thorstein Larsen. ”Vi synes i øvrigt generelt, det er vigtigt at tænke mere bæredygtighed ind i Rosengårdcentrets fremtidige projekter. Og vi har stadig mange parametre at arbejde på, hvilket kun gør arbejdet endnu sjovere.”
De 5 kvalitetskrav
For at opnå en DGNB-certificering skal et byggeri evalueres ud fra en række kriterier inden for de fem hovedområder i DGNB; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. Og alt efter, hvor godt byggeriet opfylder de krav, kan man blive tildelt enten sølv, guld eller platin.
Uddelingen af certificeringen varetages af DK-GBC (Green Building Council), som er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen.
Så næste gang du er i Rosengårdcentret, kan du shoppe med en ekstra god fornemmelse i maven.