Indret (u)hyggeligt til Halloween
15. oktober 2019DIY,Liv & Stil,Boligindretning,Hobby
Indret (u)hyggeligt til Halloween
Nu nærmer slutningen af oktober sig, og det betyder uhyggelig pynt og farlige græskar! Vores ambassadør Katarina elsker Halloween. Og så synes hun, at det er noget af det hyggeligste at gå en tur forbi alle de huse, hvor de har skåret græskar og hængt lys og spøgelser op ligesom hende selv.
Skal du gøre hende kunsten efter?
Af Katarina Natalie – @katarinanatalie
Flot og minimalistisk
I år har jeg lavet udendørs pynt ved vores hoveddør. Jeg har ikke børn, så derfor kan jeg helt selv styre, hvordan min Halloween-pynt skal se ud – og da jeg godt kan lide det mere minimalistisk, lavede jeg en dekoration, som er simpel og uden for mange detaljer, men stadig i Halloween-ånden.


Find alt det, du skal bruge
Jeg havde en gammel krukke på fod stående, som jeg tænkte ville passe perfekt til en dekoration. Jeg startede med at få styr på, hvilke elementer jeg skulle bruge og hentede spindelvæv og edderkopper, som kunne vikles omkring krukke og gelænder, flagermus til at hænge op på væggen og på krukken samt maling fra Panduro, som jeg skulle bruge til mine græskar. I Rosengårdens Isenkram fandt jeg en LED lyskæde til at lyse dekorationen op og give den et varmt og hyggeligt udtryk. Hos Tine P fik jeg tre fine pyntegræskar med hjem, som jeg duppede med malingen fra Panduro for at give græskarrene et mere stilrent udtryk, der passer til krukken.
Find prikken over i’et i skoven
For at fuldende det udtryk, jeg ønskede, tog jeg også en tur i skoven og samlede nogle visne blade. Bladene i oktober er så smukke med alle de varme farver som orange og rød, og de passer bare helt perfekt som pynt til Halloween. Nu glæder jeg mig bare helt vildt til slutningen af oktober, hvor jeg skal holde Halloween-middag med familien, og hele stuen skal pyntes op.

Kan du heller ikke vente til Halloween?
Maling – Panduro til 39,95
Spindelvæv – Panduro 19,95
Flagermus – Panduro 5,-
Pyntegræskar – Tine P Blomster 3 for 40,-
Lyskæde – Rosengårdens Isenkram 89,95
Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.