DIY: Hjemmedyrk grøntsager og spirer i din vindueskarm

DIY: Hjemmedyrk grøntsager og spirer i din vindueskarm

Det er tid til at så nye frø – og få gamle grøntsager til at spire på ny. Vidste du, at du kan gendyrke bl.a. hvidløg, rødbeder og bladselleri? Læs hvordan lige her – og få også vores guide til at så en hel urtehave af spirer i din vindueskarm: 

Det skal du bruge til spirer

Vi har valgt at bruge mungbønner-, rød radise-, broccoli- og lucernefrø. Men der er et stort udvalg på spiremarkedet, så du kan vælge lige dem, du bliver fristet af. Derudover skal du bruge noget at plante dem i. Det kan fx være fine krukker i keramik, spirekasser eller syltetøjsglas.

1/4

Birkes- og chiafrø bliver sået på samme måde som karse. Put vat i et lille glas eller en skål, og væd det godt med vand.

Hæld birkesfrøene jævnt over vattet. Sørg for, at vattet er godt fugtigt hele tiden, og allerede på tredjedagen vil du se kornene spire. Og efter en uge er spirerne klar til brug.

Bladselleri

Gem bunden af dit brugte bladselleri, og sæt det i et glas med lidt vand i bunden. Efter 3-4 dage vil du stille og roligt kunne se, at nye bladstængler spirer frem. Du kan nu fremdyrke nye bladselleristængler og bruge dem i madlavningen efterhånden, som de vokser.

Hvidløg

Hvis dine hvidløg begynder at se lidt gamle og færdige ud, kan du lægge dem i en skål med vand i bunden. Efter et par dage vil hvidløget begynde at slå rødder, og efter en uges tid begynder de at spire med grønne stængler.

• Plant evt. hvidløgene ud i urtehaven. De er nemlig hårdføre og kan sagtens overvintre. Feddannelsen sker i løbet af vinteren, og når temperaturen kommer over 0 grader, begynder de at spire igen.

• De grønne stængler kan også bruges til at hakkes groft og bruges i salater eller ovenpå maden

Rødbede

Ligesom bladsellerien, kan du også gendyrke rødbedetoppe. Læg den afskårne rødbedetop i en skål vand. Efter en uges tid, vil små nye blade spire frem.

 

Hvis du vil ha’ et bud på, hvad du kan bruge dine spirer til, så har vi en grøn og lækker opskrift lige her.