Grillspyd med marineret oksekød og radisesalat, tak!
Grillspyd med marineret oksekød og radisesalat, tak!
Altså, hvad er det med mad på spyd, der bare får det til at smage lidt bedre end alt andet? Vi ved det ikke, men vi garanterer, at din grillfest bliver løftet til nye højder af marineret oksekød på spyd med en sød og syrlig majs/radisesalat som sidevogn. Tænd grillen ASAP!

Grillspyd med marineret oksekød
Til 4 personer.
Det skal du bruge
- 500 g oksekød i tern
- 6 spsk. olie
- 2 tsk. smoked paprika
- 2 tsk. stødt spidskommen
- 2 tsk. stødt koriander
- 1 tsk. chilipulver
- Salt/peber
- 1-2 rødløg
Fremgangsåde
- Bland olie, krydderier, salt og peber sammen til en marinade.
- Kom oksekødet i marinaden, og lad det trække min. 2 timer i køleskabet, gerne til dagen efter.
- Tag det marinerede oksekød ud af køleskabet. Skær rødløget i både. Kom skiftevis tern af oksekød og løg på grillspyd. Fordel den resterende marinade udover spyddene.
- Kom spyddene på en varm grill, og grill dem 3-4 minutter på hver side.
Majs/radisesalat
Det skal du bruge
- 4 majskolber
- 3 bundter radiser (ca. 30 stk.)
- 1 lille rødløg
- 2 dl friskhakket persille
- 2 lime
- 6 spsk. olivenolie
- 1 tsk. sukker
- Salt/peber
Fremgangsmåde
- Kom majskolberne med blade på i en skål med vand. Lad dem trække 10 minutter.
- Tag majskolberne op, afdryp let, og kom dem med blade på grillen.
- Vend kolberne undervejs, så de bliver tilberedt på alle sider. Det tager cirka 15-20 minutter.
- Tag bladene af majskolberne, og skær majskernerne af.
- Skær radiserne i tynde skiver, og snit rødløget fint. Bland majskerner, radiser, rødløg og persille sammen i en skål.
- Pisk limesaft, olivenolie, sukker, salt og peber sammen til en dressing. Smag til. Vend dressingen med salaten og server.
Skal der grilles mere, nu hvor du alligevel har haft besværet med at tænde op? Så snup opskriften på hotdogs i mexi-udgave, som nok skal sætte fut i (grill)festen!
Vi tager forbehold for skrivefejl.