En is-kold fornøjelse: Lime-ispinde med gin og basilikum

En iskold fornøjelse: Lime-ispinde med gin og basilikum

Hvis du er vild med gin og tonic, vil du elske de her lime-ispinde med gin og basilikum (og tonic, selvfølgelig!). Især når du trænger til en kold forfriskning på varme sommerdage, skulle vi hilse at sige! Så du kan nok lige så godt lave dobbeltportion med det samme.

Det skal du bruge

6 stk.

• 50 g sukker
• ½ dl vand
• 8-10 friske basilikumblade
• 0,5 dl gin
• 1 dl limesaft (ca. 2-3 lime)
• 6 dl tonicvand

Fremgangsmåde

• Kom sukker, vand og basilikumblade i en gryde. Kog det op til sukkeret er opløst, og smagen er trukket ud af basilikumbladene.
• Tag gryden af varmen, fjern basilikumbladene, og lad siruppen afkøle.
• Bland gin, limesaft og tonicvand i en kande. Tilsæt siruppen, og bland det hele godt sammen.
• Smag til.
• Hæld blandingen i seks ispindeforme. Lad der være et par millimeter fri i toppen af hver form, så isene kan udvide sig.
• Frys ispindene i minimum seks timer og gerne natten over.

Må vi give dig et lille tip? Skab en oase i haven, og nyd dine hjemmelavede ispinde der. Det giver dobbelt op på sommerhygge. Og hvem elsker ikke det? Læs mere.

Vi tager forbehold for skrivefejl.