Sådan gearer du ned midt i julestressen
3. december 2019Liv & Stil,Fashion,Hobby,DIY,Sport og fritid,Mænd
Sådan gearer du ned midt i julestressen
Sæt dig i en behagelig stilling, og luk øjnene. Vent, åbn lige øjnene igen, ellers kan du jo ikke læse med. Og det her vil du ikke gå glip af. Det handler nemlig om, hvordan du finder zen-følelsen i årets mest travle måned med rolig træning, mindfulness og selvforkælelse.
Træning for krop og sind
December byder ofte på lidt af hvert, der kan sætte krop og sind på prøve – også selvom alle tingene er dejlige (måske lige bortset fra stressniveauet, der kan nå nye højder i julemåneden). God mad og masser af det, lidt gløgg og æbleskiver her og der, konfekt, snaps og har vi nu husket alle gaverne? Selvom det nok ikke føles som om, der kan mases flere aktiviteter ind, så prøv alligevel at give dig tid til lidt yoga eller pilates i ny og næ. Det kan være, at du tager til et hold – eller måske ruller du måtten ud derhjemme og finder en video på YouTube. Hvad du har tid til, og hvad der føles bedst. 10 minutter er bedre end ingenting, og din krop og dit hoved vil takke dig for at have styrket dine muskler og din balance og for at komme helt ned i gear. Og det er hele overskuddet, der følger med, værd.
På decembers to-do: Indre ro med mindfulness
Synes du, det lyder frelst og lidt hokuspokus? Måske, men ikke desto mindre, har mindfulness længe været populært, og vi må bare sige: Det virker, det skidt. Tænd stearinlys i hele hytten (eller bare et par stykker), bryg dig en varm kop te, og find duftpindene med din favoritduft frem. Svøb dig så i dit blødeste tæppe, og fokusér på dit åndedræt, men du lader tankerne flyve uden rigtigt at tænke på dem. Sæt lidt beroligende musik på, hvis det virker for dig. Bliv siddende så længe, du har tid og lyst. Og mærk, hvordan du føler dig i balance og klar til nye udfordringer bagefter.
Gaven til dig selv
En afslappende stund kan nogle gange gøre det – andre gange skal der lidt mere til. Og de gange, skal du finde dine lækreste scrubs, masker, cremer og olier frem. Stearinlysene skal også tændes. Hvis du har et badekar, så start med et dejligt karbad. Og ellers så tag et dejligt varmt fodbad. Dagen, timen, eller hvor længe du har, står i selvforkælelsens tegn, og vi er sikre på, at du føler dig som et nyt menneske efter sådan en gang wellness. Et nyt menneske med blødere hud.
Tilbage er der bare at sige god fornøjelse og namaste. Og nu hvor du er heeelt afstresset, kan du jo lige toppe afslappetheden med vores fire gode godnat-tips.
Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.