Sådan fixer du dit forårs-face
15. april 2020DIY,Beauty,Liv & Stil,Fashion
Sådan fixer du dit forårs-face
Hvorfor ikke udnytte, at du i øjeblikket har god tid til at pleje din hud − og få skabt gode morgen- og aftenrutiner? Det vil din hud eeelske dig for. Her får du inspiration til, hvordan du giver din hud et forårsboost med fugt, glød og alt det andet ansigtsguf. Og en lille bonus − nemlig de tre største beauty-trends lige nu.
Forårsrengøring − face edition
Har du (også) trykket på makeup-pauseknappen? Det betyder altså ikke, at du kan undgå at rense huden, før du rammer dyner og puder. Støv og forurenede partikler fra luften kan stadigvæk trænge ind i din hud, så den bliver træt og trist. Og det gider du jo ikke. Derfor er det en god idé at rense med et produkt, der går i dybden, så skidtet bliver renset væk.
Det handler om smørelsen
Når din hud er ren og lækker, er det tid til at fugte den. Start med at massere serum aka vidundereliksir godt ind i huden. Lad det trænge ind i et par minutter, før du påfører din ansigtscreme. Vi anbefaler, at du bruger en dagcreme med faktor, så du er beskyttet mod den skarpe forårssol, der (thank God) viser sig på himlen i skrivende stund.
Face rollers, kapsler, boosters og olier
Du kommer rigtig langt på vejen mod frisk forårshud, der stråler af glød, hvis du følger tretrinsprincippet om rens, serum og fugt. Meeen man siger jo, at man ikke må gå ned på udstyr. Så der er selvfølgelig mulighed for at udfolde skønhedsrepertoiret med urteolier, vitaminer, face rollers og you name it.
Årets største beauty-trends
Som teaset får du her de tre største trends inden for skønhed og pleje lige nu:
- Superpersonaliseret hudpleje er på vej op. Det betyder, at analyser af din hud og dit hår bliver en form for beauty-rådgivning.
- Og så spås 2020 til at blive året, hvor markedet for makeup og pleje til mænd boomer og bliver mere almindeligt.
- Anti-pollution pleje med omtanke for miljøet er snart lige så vigtigt som solbeskyttelse.
God skønhedsfornøjelse!
Vi tager forbehold for skrivefejl.