Efterårssjov: Mal på sten
Efterårssjov: Mal på sten
Vi ved godt, at det kan være svært at finde på sjove aktiviteter med børnene. Og især dem, der skal foregå indendørs. Så vi har gjort det nemt og fundet på en for dig. Den involverer masser af sten og måske nogle muslingeskaller. Så hvis du ikke lige har lommen fuld af dét, kan I jo starte dagen med en tur til stranden.

Det skal du bruge:
- Sten i forskellige størrelser og former
- Lyse muslingeskaller
- Poscatusser
Poscatusser er gode til at male på sten og findes i mange forskellige farver. Du kan få fingrene i dem hos Panduro.
Sådan gør du:
1. Saml en masse sten, som er tilpas flade til, at du kan male på dem
2. Rengør stenene for sand og snavs, og lad dem tørre
3. Overvej, hvilke motiver du vil male, og udvælg de sten, der passer bedst til
4. Mal motiverne på stenene
Lyder det ikke bare dejlig nemt? Det er det også. Men det bedste er næsten, at hele familien kan være med. Selv de helt små. God fornøjelse til alle mand!
