Byd efteråret velkommen i bløde lag og brændte toner

Når temperaturen daler, giver det anledning til nye outfits – hurra for skiftende årstider! Trænger du til lidt inspiration, så dyk ned i detaljerne fra vores efterårs-shoot her.

Lune lag i naturens farver

Efterår rimer på fløjl og gerne i brune og brændte nuancer. Brug det med strik i samme farvetoner, og lad en nuance eller to bryde looket lidt, som den orange tone i strikken gør det her. Flere lag er både praktisk og übercool, så bind gerne en tyk skjorte om livet, som du kan tage af og på efter behov.

Vila nederdel til 349,50 kr. fra Nielsens
Nümph strik til 449,50 kr. fra Nielsens
Skjorte til 850 kr. fra Message

Tern på kryds og tværs

De er ikke til at komme udenom, og det vil vi helst heller ikke. Tern er fede, og de bliver kun endnu federe af at blive mikset. Bløde neutrale farver er også på banen dette efterår, og de gør sig umanerligt godt sammen med tern. Skej lidt ud med taske og nederdel som her, og hold strik og frakke afdæmpet – eller byt om, og brug et par rolige elementer med en ternet frakke. Det er helt op til dig.

Rullekrave til 450 kr. fra Message
Strik til 1000 kr. fra Message
Jakke til 499,95 kr. fra Vila
Pieces nederdel til 229,95 kr. fra Vila
Baum und Pferdgarten taske til 999,95 kr. fra Affäire

Lige et lag mere

Lag på lag-effekten skal med ind i efteråret, og vi kan ikke få nok. Én ting er, at looket bliver mere og mere lækkert for hvert lag – en anden ting er, at vi også kan holde varmen. Brug dine sommerkjoler med en tynd bluse under og en strik over. Og bind det bløde look sammen med en taske i en af efterårets hotteste farver og en varm jakke.

Rullekrave til 450 kr. fra Message
Kjole til 699,95 kr. fra Message
Strik til 399,95 kr. fra Vila
Jakke til 700 kr. fra Message
Treats taske til 499,95 kr. fra BAGGI

De små ting tæller

Nogle gange er det ganske lidt, der kan give dit look det helt rigtige touch. Som for eksempel ærmer, der titter frem under hinanden. Har du flere lag på, så gem ikke de inderste ærmer væk, men træk dem frem, så de stikker ud under de yderste. Det giver et tjekket udtryk, og lader farver og mønstre i de forskellige lag spille sammen.

Pulz strik til 599,95 kr. fra Gundtoft
Jakke til 379,95 kr. fra Only

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.