De bedste vegetarrestauranter i Odense
Vegetarrestaurant i Odense
Hvor går man hen, når man gerne vil spise vegansk eller vegetarisk i Odense? Man går naturligvis i Rosengårdcentret. Her finder du alt lige fra lækre salater, skønne shakes til når du er på farten og grønne retter fra det asiatiske køkken.
For uanset om man lever striks efter vegansk livsstil, er flexitar og kun nyder en bøf ved særlige lejligheder eller bare elsker det lette i ny og næ, er det intet så forfriskende som en grøn ret til frokost eller aften. Er du på jagt efter en god vegetarrestaurant, er Rosengårdcentret et godt sted at starte.
Grønt er godt
Kig forbi Det Grønne Køkken, hvor du kan sammensætte din helt egen salat. Og der er valgmuligheder nok at vælge imellem – en hel montre fyldt til randen med dagens friske salater, grønt i alle regnbuens farver og hjemmelavede tilbehør. Til flexitarerne er der også en blød bagel med frisk fisk, kylling eller noget helt tredje, til de dage hvor der er gjort plads til lidt ekstra proteiner. Og det er naturligvis altid tilladt at vælge en to-go-variant, så du kan nyde en nem og smagsfuld aftensmad derhjemme – helt uden at røre en finger.
Og nu vi taler om nemme løsninger, så finder du som altid et stort udvalg af friske salater og hurtige hverdagsretter fra Føtex og Fakta lige til at tage med i tasken. Og her er der noget for alle maver. Både dem der undgår kød, gluten eller bare gerne vil skære ned på kulhydraterne. Vælg en proteinrig bønnemix, en klassisk coleslaw eller en frisk salat med årstidens grønt, og gør det nemt at være sund.
Er du den travle type, så snup en grøntsags-shake fra Joe & The Juice, der er fyldt til randen med supersunde ingredienser. God til et hurtigt måltid, når du kun har én fri hånd.
Er du til en mere eksotisk smagspalet, skal du lægge vejen forbi Det Grønne Køkken Thai Take Away. Her er der grønt så langt øjet rækker – og du bestemmer selv, om det skal være med eller uden koriander. Et godt tip er her at gå efter risnudlerne, hvis gluten ikke er din bedste ven. Og når det hele bliver toppet med peanuts, forårsløg, ingefær og chili, kan det næsten ikke blive mere sundt.
Vegetarrestaurant hjemme ved køkkenbordet
Men hvem siger, at man altid skal spise ude? Find din indre kok frem fra gemmerne, smut en tur i Føtex eller Fakta og planlæg selv en grøn menu til familien eller kæresten derhjemme. Og det gode ved at lave maden selv, er jo at man helt selv bestemmer, hvilke livretter der skal på bordet. Og hvor meget chili der skal i wok-panden. Lav et fad med friske forårsruller, og inviter venner på asiatisk middag med sake og saltede edamamebønner. Eller bag de grove rodfrugter i ovnen med friske urter, lav en cremet kartoffelsuppe eller hvad med en hjemmelavet pesto til pastaen og et godt glas rødvin, til når du skal hygge lørdag aften?
Uanset hvad, så ved du nu, at Rosengårdcentret er det helt rette sted for veganere, vegetarer eller bare dem, der elsker den grønne livsstil.