Colosseum anbefaler: Sko, der matcher dit løb

Uanset om du er rutineret løber eller nybegynder, er skoene langt fra ligegyldige, når du begiver dig ud på grusstier, skovbunde og hård asfalt. Der er især forskel på, hvilke sko du bør vælge, alt efter om du fx løber langt eller træner intervaller, og hvor tungt du løber.

Med skoven eller asfalten som soundtrack

Det er vigtigt at overveje, hvad dine løbesko skal bruges til. Der findes løbesko, der er lavet til kombi-løb – men hvis du kun løber i skov, så vælg sko, der er egnet til det. Og varierer det, hvilket underlag du løber på, kan det også godt betale sig at investere i mere end ét par; både fordi du yder dit bedste med de rette sko og mindsker risikoen for skader – og fordi dine løbesko bliver alt for hurtigt slidt op, hvis de ikke bruges til det, de er lavet til.

Løber du oftest i naturen, findes der løbesko, der er lavet specielt til formålet. Sko, der er særligt egnet til løb i skove og på stier er udformet med en grovere sål, så du står bedre fast på underlaget. Skoene er også typisk vandtætte, har en ekstra stærk snude og er generelt slidfastere.

Tips til dig, der løber langt

  • Varm op! Sørg for at varme godt op – i minimum 15 minutter
  • Spænd af. Hvis du er træt, så hold fokus på at slappe af i kroppen – især i skuldre og nakke
  • Jog af. Løb i et helt roligt tempo de sidste 10-15 minutter af din tur – det booster din restitution

Tips til nybegynderen

  • Løb ikke for hurtigt. Hold et tempo, hvor du kan føre en samtale samtidig
  • Vær tålmodig. Øg dit løb stille og roligt henover fx et halvt år
  • Styrke. Træn dine muskler med styrketræning – det forebygger skader

Nu mangler du bare løbeskoene – og vi har været forbi Colosseum for at få deres anbefalinger:

Løb langt i Adidas Ultraboost 19

Den her hurtige laban er med sine skumsåler lavet til dig, der løber langt. Skoen har en fleksibel overdel, som giver fri bevægelse, og så er den altså ret vidunderlig at sænke sin fod ned i – faktisk føles det lidt som at træde ned i en behagelig strømpe.

Adidas Ultraboost 19 til 1499,95 kr. fra Colosseum

Intervaltræning i Nike air Zoom Pegasus 36

Skal du ud og tæske intervaller igennem, bliver du godt flyvende i denne Pegasus-model. Skoen har en hårdere bund, og det gør den velegnet til intervaltræning – for her er reglen, at jo hårdere sål, des bedre til intervaltræning. Den kan også anbefales, hvis du løber tungt, for her gælder samme regel.

Nike air Zoom Pegasus 36 til 999,95 kr. fra Colosseum

Colosseum giver altid grundig vejledning, og vi kan varmt anbefale at smutte forbi dem, hvis du leder efter din næste (eller første) løbesko – så du kan komme ud på ruterne og jagte den famøse runners high. God tur!

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.