Kupeen & Co anbefaler: Disse bukser hitter til efteråret

Hvilke bukser skal vi have på til efteråret? Vi spurgte modeeksperterne i Kupeen & Co til råds, og der er heldigvis noget for enhver smag – og en ny model på hylderne.

Den nye dreng i klassen

De findes i et væld af variationer og har alle dage været et sikkert go-to i herregarderoben. Du har nok gættet det – det er selvfølgelig jeans, vi snakker om. Det gode ved jeans er, at de er velsiddende, holder længe og kan bruges året rundt. De seneste mange år har slim-fit-udgaven været en tilbagevendende klassiker. Men der er kommet en ny dreng i klassen: bukser med vidde i lårene. Så hvis du vil være med på moden til efteråret, bør du ifølge eksperterne i Kupeen & Co skifte de stramme jeans ud med et par, der er loose foroven og straight forneden.

Fra ægte denim til look-a-like-jeans

De klassiske denimjeans er udødelige, og trendbarometeret varsler da også, at den gode gamle cowboyder-tekstil holder ind i efteråret. Dog med stærk konkurrence fra look-a-like-jeans, som er bukser, der ligner jeans, men som indeholder så meget stretch, at de faktisk ikke er rigtige denimjeans. Så hvis du elsker jeans, men vil have mere komfort, er look-a-like-jeans værd at kaste sig ud i.

Alle vaske duer

Førhen var de mørke vaske det eneste rigtige valg, når vi snakker efterårs-jeans, men hos Kupeen & Co fastslår de, at alle vaske, lyse som mørke, kan bruges året rundt. Det er stylingen, der er den afgørende faktor for et vellykket outfit. Og hvis du er i tvivl, så gå med et par sorte – uanset om de er af ægte denim eller look-a-like-slagsen – så har du også frit spil med farven på din overdel, for som de siger hos Kupeen og Co, så passer sort til alt.

En gammel kending

Chinos er også en klassiker, og hvis du er all in på behagelige bukser, er chinos med stretch et glimrende valg. Med en t-shirt og et par sneakers har du det perfekte hverdagsoutfit, og smider du en strik over, er du klar til efteråret. Chinos kan også hurtigt piftes op med en skjorte og et par støvler for et pænt, men casual outfit og fungerer dermed også supergodt på kontoret eller til et uformelt arrangement. De populære bukser findes i alle regnbuens farver – men er du ikke den vovede type, kan du altid vælge de sikre farver som sort, grå, blå og beige.

Nu er der bare tilbage at finde din favorit-buks – og hos Kupeen & Co står de klar med vejledning, så du bliver godt klædt på til efteråret.

Vi tager forbehold for skrivefejl, prisændringer og udsolgte varer.

Carhart jeans til 800 kr. fra Kupéen & Co

Woodbird chinos til 600 kr. fra Kupéen & Co

Only & Sons chinos til 300 kr. fra Kupéen & Co