Boulders åbner i 2027 i Rosengårdcentret
Boulders åbner i 2027 i Rosengårdcentret
I 2027 bliver der endnu mere at opleve i Rosengårdcentret. Boulders åbner på 1. sal i Lilla Gade.
Boulders er et klatreunivers med fokus på bouldering – en form for klatring, hvor man klatrer på vægge uden reb og sele og lander på bløde madrasser.
Det er fysisk, socialt og noget, man kan være fælles om. Og så behøver man ikke være erfaren klatrer for at være med.
Vi kan ikke løfte sløret for så meget mere endnu. Men én ting kan vi godt afsløre: Fra 2027 bliver der mulighed for at komme lidt højere op, når turen går til Rosengårdcentret.
Boulders åbner i Lilla Gade, 1. sal, i 2027.
Vi fortæller mere, når vi nærmer os.
