Sko og støvler? Skobutikker ad libitum i Rosengårdcenteret


Vinterstøvler til det kolde vejr, sandaler til at lufte sommerfødderne i eller fine sko til festen?

Når hele familien skal have sko på én gang, er chancen for at finde de helt rigtige til både store og små i en af Rosengårdcenterets mange forskellige skobutikker stor. Far kan finde sine klassiske sko til jobbet, mens mor og teenageren kan lade sig inspirere af de nyeste trends indenfor sko og støvler. Familiens mindste kan få de sejeste vinterstøvler og sommersko, som samtidig er ergonomisk korrekte. For det kræver et solidt stykke fodtøj, når små fødder skal lege hele dagen.

 

I Rosengårdcenteret finder du et hav af sports- og skobutikker, med fokus på netop sko til hele familien. Og med rigtigt gode tilbud og store besparelser på fodtøj for enhver smag. For folk er jo forskellige, når det gælder sko. Nogle vil gerne have fem par i alle regnbuens farver og går derfor efter den lave pris. Nogle følger moden slavisk og holder øje med de seneste trends og gætter på morgendagens tendenser, før de køber sko. Andre går i deres sko, indtil de ikke kan hænge sammen mere – så selv ikke engang Rosengårdcenterets dygtige skomager kan reparere dem længere. Se, det er kærlighed til sko! Her i centret vægtes kvalitet over pris, når skoen skal kunne holde længe og til lidt af hvert. Uanset om du er til iøjnefaldende sko til en særlig lejlighed, den budget-venlige udgave, eller om du går efter kvaliteten i den langtidsholdbare vandrestøvle, sommersandal, overgangssko eller læderstøvle til vinter, står uddannet personale klar med hjælp og vejledning.

Alle os med små rollinger ved, at det at investere i nyt fodtøj til børn kan være noget af en mundfuld for budgettet. Et aktivt børneliv med sport og leg i frikvarteret eller i børnehaven kræver sit håndværk. Og når de små samtidig vokser så hurtigt, som de jo gør, er en shoppetur i butikkerne efter nye sko en nødvendighed mere end én gang om året. Derfor kan du med fordel holde dig orienteret om vores løbende gode tilbud, events og udsalg i skobutikkerne på Facebook og i magasinet.

 

Leder du efter skobutikker i Rosengårdcenteret finder du Baggi, Tops, Bianco, Paw Sko, Skoringen, Deichmann, Skechers og The Athlete’s Foot samt en række andre sportsbutikker, som alle har et stort sortiment af moderigtigt fodtøj til alle og til enhver pris. Og i nogle af butikkerne kan du i øvrigt også blive fristet af lækre accessories, der passer til dine nye flotte støvler. Det skader jo aldrig at være gennemført, vel?

 

Er yndlingsstiletterne eller favoritstøvlerne ved at være trætte, så tag en god snak med Rosengårdcenterets erfarne og professionelle skomagere. Uanset om det handler om nye skosåler, støvlehæle, en syning eller noget helt fjerde til dine sko, kan skomageren give dig en hurtig konsultation og i langt de fleste tilfælde få dem tilbage i fin form igen.

 

Så når det gælder fodtøj, er det godt at gå en tur i Rosengårdcenteret.

Uanset om du er til bobler, til rødvin eller til en lille én efter fyraften, så finder du det hele i én af vinhandlerne i Rosengårdcentret i Odense.