Shop løs i fodtøj og lædervarer i Rosengårdcentret

Man kan aldrig få for mange sko og tasker. Spørg bare hvilken som helst kvinde – der er altid plads til et par nye sko i klædeskabet. I Rosengårdcentret finder du en verden af specialbutikker med alt inden for fodtøj og lædervarer – både de nyeste trends fra catwalken og de gode klassikere, der aldrig går af mode.

Det nyeste og smarteste til kvinderne

Høje stilletter, elegante pumps, flade sandaler, seje støvler og flotte tasker i alle farver og størrelser er blot nogle af de mange lækre accessoires, som de spændende butikker kan byde på. Trænger dine ynglingssko til en kærlig hånd, så kan skomageren hjælpe med dette.

Her er alt, hvad en kvindes hjerte kan begære, når det gælder fodtøj og lædervarer. Og butikkernes dygtige personale holder sig altid opdateret på den seneste mode og de nyeste tendenser fra gadebilledet, så du er garanteret god stil, når du går herfra. Uanset om du skal have praktiske sko til de lange gåture, fashionable stiletter til festen, lækre vinterstøvler eller et par sneakers til hverdagen, så finder du det hele og meget mere i Rosengårdcentret. For det er jo ikke ligemeget, hvilke sko der skal bruges til hvilken taske. Så når stilen skal være gennemført fra top til tå, ja så ved du, at du altid kan få det i Rosengårdcentret.

Et stort udvalg – til hele familien

Men det er ikke kun kvinderne, vi kræser for med vores lækre udvalg. I Rosengårdcentret kan hele familien blive klædt godt på – også når det gælder sko, tasker, bælter og andre lækre lædervarer. Her finder også både far og børnene lige det, de står og mangler i de velassorterede butikker i centret.

Her er herresko til hverdag og fest i gedigen kvalitet eller elegant italiensk design. Og et stort udvalg af praktiske og behagelige sko og støvler til ungerne.

Det samme gælder sortimentet inden for rygsække, skoletasker, mobilcovers samt iPad- og tablettasker.

Rosengårdcentret har det hele og mere til, når det drejer sig om fodtøj og lædervarer i Odense på Fyn.