Overgangen fra barn til voksen, eller coming of age som det ofte kaldes inden for litteraturens og filmens verden, er ikke altid lige let, og tankerne myldrer ind og ud af hinanden om alt lige fra lektier, kærester, makeup, venskaber, mobning og til den allerførste gang.

Men det er samtidig også en meget smuk periode, hvor hele verden ligger åbent for de fødderne af én med uanede muligheder og smukke øjeblikke. Vi har samlet et udvalg af de bedste coming of age-bøger fra boghandlernes hylder lige nu til både piger og drenge.

Ung kend din krop

Der sker pludselig så meget med kroppen i løbet af puberteten, og bogen her kaster lys over og forklarer alt om kroppen, sex og prævention, kønssygdomme, overgreb, om følelser, selvværd, rettigheder og identitet. Til både piger og drenge.

Sådan piger!

Bogen der unge piger en hjælpende hånd med at forstå og komme selvsikkert igennem puberteten. Forfatteren skriver om alt det, der kan være svært i den periode, såsom venskaber, selvskade, sex, kønssygdomme, menstruation, kærlighed og alt derimellem.

Respekt drenge!

En god bog til teenagedrenge, der bliver introduceret til både den seksuelle debut, følelser, seksuel identitet, respekt, onani, piger og flirt. Bogen lærer også læseren at håndtere drenge- og pigeroller i dagens samfund.

Guide til piger

Om den overvældende følelser det er at gå fra at være et barn til at blive en ung pige. Bogen henvender sig til de 10-14årige og dykker ned i alt lige fra kroppens forandringer, veninder og familie samt de mange følelser, der både kan være svære at håndtere og at sætte ord på.

På kant med livet

En berusende, charmerende og skarp kærlighedsfortælling om at kæmpe med at finde ud af hvem man er, om at finde accept fra andre og det svære ved at finde den, som vil elske én, når man er allermest sig selv.

Dagbog til min hjerne

Rakel på 22 har slået hovedet, og hun skal egentlig bare ligge i sengen en uge. En uge bliver til måneder, og pludselig får Rakel en depression. Hun er desperat efter at få sin egen hjerne, som tydeligvis har fået sit eget liv, tilbage igen. Hun har nemlig en uafsluttet sag, der skal ordnes, hvis hun da ellers bliver rask.

Smuk indeni – smuk udenpå

Skrevet af den populære youtuber Julia Sofia Aastrup. Bogen er henvendt til de 14-17årige og hjælper med at acceptere sig selv og med at finde ud af, at der er mange, der har det på samme måde som dig. Om både feminisme, uddannelse, hormoner, sex, penge og makeup.