Cocktail med brombær og basilikum

Til 4 personer

80 ml vodka
8 brombær
3 dl vand
2 økologiske lime
5 spsk sukker
4 blade basilikum
Is
Danskvand

Kom brombær, vand, saft fra lime, sukker og basilikumblade i en blender og blend sammen. Hæld igennem en sigte.
Server med is og danskvand.

Mocca Bailey

Til 4 personer

100 g mørk chokolade

2 dl friskbrygget stærk kaffe.
2 dl isterninger
120 ml Bailey
Isterning til servering

Smelt chokoladen. Dyp glassets kant i chokoladen og lad stivne. Form fine figurer med den varme chokolade på bagepapir. Lad stivne.

Hæld kaffen i en skål med is for at afkøle så hurtigt som muligt. Hæld straks isterningerne fra. Kom bailey i glas med is og top med kaffe.

Tequila med rosa grape

Til 4 personer

6 dl rosa grape juice
2 spsk akaciehonning
100 ml Tequila

Til servering:
1 rosa grape
Isterninger
Citronmelisse

Bland juicen med honning og tequila.
Server med skiver af grape, isterninger og citronmelisse.

November treat

Til 4 personer

500 ml æblejuice
2 spsk ahornsirup
Saft fra ½-1 citron
100 ml rom

Ved servering: Kanelstang og citron

Smag juicen til med sirup og citronsaft. Fordel i fire glas. Top med rom og server med kanelstang og citron.

Ingefær Ice tea cocktail

En ingefærknold ser måske ikke ud af meget. Men den gemmer på nærmest magiske evner. Ingefær er helbredende og god for alverdens ting. Og så smager den fantastisk.

Til 4 personer

1 knold ingefær ca. 10 cm
1 liter vand
6 spsk honning
80 ml whisky
1 økologisk citron

Skær ingefær i mindre stykker.
Kom i en gryde og hæld vandet over.
Kog op og lad simre i 5 minutter.
Tag af varmen og lad trække 15 minutter.
Varm op igen, smag til med whisky
og server med citronskiver.