Jensens Bøfhus

Elsker du kombinationen af en mør og saftig bøf, sprødstegte kartofler og en klassisk sauce til? Så er Jensen Bøfhus et besøg værd. Og især hvis du afslutter med softice ad libitum.

 

Restaurant med god mad til store og små

Jensens Bøfhus startede i helt tilbage i ’84, hvor den første restaurant åbnede i hjertet af Aarhus. Ligesom i dag var der dengang også fokus på den gode kvalitet og den gode smag til familievenlige priser. For Jensens Bøfhus har alle dage været et sted, hvor alle kan mødes i uformelle omgivelser, hvor der er plads til hygge og til fællesskab, og hvor der gerne må fejres fødselsdage for de mindste, imens der pyntes is til den helt store guldmedalje henne ved softicebaren.

For børnene (og måske også enkelte voksne) er det nok isen, der vækker mest glæde, men for de fleste, er det duften af den helt møre Jensens-bøf, der får maven til at rumle. Og så selvfølgelig de berømte Jensens-saucer. Fra den traditionelle og letgenkendelige signatursauce, til den gode gamle whisky-sauce eller hvad med en rødvinssauce til kartoflerne?

 

Kvalitet og service fremfor ’fine dining’

Når det kommer til kødet, er det smagen af kvalitet, du finder hos Jensens Bøfhus. Kun det bedste kødkvæg udvælges – og helst kødkvæg der har gået på græs. For det giver saft og kraft til kødet. Også udskæringerne vælges med omhu og med særlig eftertanke for den endelige smagsoplevelse. For det hele skal gå op i en højere smagsoplevelse, og derfor er det ikke lige meget, hvordan kødet smager sammen med øllene, med saucerne og med salaterne.

Hos Jensens Bøfhus gør de altså lidt ekstra ud af at sikre dig den gode smag. Men de gør også lidt ekstra ud af den gode service. For som de siger, så skal mad altid serveres med et smil. På deres restaurant i Rosengårdcentret i Odense er der skruet gevaldigt op for det jordnære og den gode stemning. Det, synes de, er lidt vigtigere, end om maden kommer ind fra højre eller venstre.

Besøg restauranten i Rosengårdcentret i vælg mellem de lækre udvalg inden for følgende kategorier:

Frokostbøf
Premium aftenbøf
Burger
Salatbar
Softicebar
Schiøtz øl
Vin

Jensens Bøfhus

Grøn Gade, Butik 183

66 15 81 91
Hjemmeside
Facebook

Læs mere om: Spisesteder i centret

Særlige åbningstider

Mandag – søndag: 11.00 – 22.00